Category: Schema

Det overordnede schema mistillid kan have forskellige ophav.

Herunder beskrives de 3 forskellige ophav.

1. Mistillid
2. Misbrugt
3. Mishandlet

1) Mistillid som schema kan være formet af, at en person i sine tidlige år og ungdom har været udsat for Løgn og manipulation – Et barn kan vokse op i en familie, hvor sandheden og realiteten i den reelle verden fordrejes eller der kan være tale om at der bliver løjet overfor barnet. F.eks. kan en far forgive at have en uddannelse som ingeniør, men i virkeligheden er han murermester. Barnet bliver måske til grin overfor omverdenen, fordi det tror på den virkelighed faderen har foregivet. På et tidspunkt vil barnet opdage sandheden og føle at det kan være svært at vide hvornår det er muligt at tro på at andre mennesker reelt fortæller sandheden. Det ses også efter skilsmisser, at en forælder fordrejer barnets opfattelse af den anden forælder, gerne til egen fordel. Der er tale om manipulation af barnet og barnet får ikke mulighed for selv at opdage sine egne instinkter og følelser i forhold til den anden forælder.

2) Misbrugt som schema tager udspring i 3 forskellige områder af misbrugsformer • Fysiske Gøremål – der kan være tale om at barnet har skulle udføre opgaver som er utilsvarende barnets alder og evner. F.eks. et barn der har ansvar for indkøb og mad til mindre søskende selvom barnet selv ikke er på et modenhadsniveau for at kunne forvalte sådan et ansvar. Det kan være andet fysisk arbejde, hvor barnet har været nødsaget til at hjælpe, måske for at skåne en forælder der er syg, barnet påtager sig eller får pålagt fysisk arbejde, som ikke er tilsvarende dets alder og evner.
• Følelser – et barn kan være udsat for misbrug følelsesmæssigt. F.eks. ved at barnet dækker den voksnes behov for omsorg, varme, støtte, trøst og forståelse. Barnet bliver den voksne i relationen, den der trøster når enten far eller mor er ked af det og trist eller handler uhensigtsmæssigt. Når dette sker gentagne gange, er der tale om følelsesmæssigt misbrug af barnet. Rollerne byttes om og barnet bliver forælderens modne voksne på trods af at han eller hun stadig selv kun er et barn eller ungt menneske, som selv har behov for at være den der bliver taget vare på. Barnet lægger øre til mors eller fars problemer og bliver den forstående der rummer voksne erfaringer utilsvarende barnets alders- og modenhedsniveau.
• Seksuelt – barnet kan have været udsat for seksuelt misbrug f.eks. ved at blive rørt på seksuelt stimulerende områder, eller skal hjælpe den voksne til at opnå seksuel nydelse.

3) Mishandlet tager afsæt i vold fysisk eller psykisk
• Fysisk vold – slå, rive, give lussinger, smæk mm. Det kan være børn der bliver afstraffet gennem opdragelse. Vi lever i et land, hvor det er forbudt at afstraffe børn fysisk.
• Psykisk – vold kan forekomme både fysisk og psykisk. Psykisk vold er når den voksne ydmyger barnet verbalt. Det kan være ord eller sætninger om barnet der får barnet til at føle sig underlegen eller mindre værd. F.eks. bemærkninger om barnets udseende, intelligens, evner, latterliggørelse, trusler mm.

Den typiske repræsentation af schemaet Personer med schemaet misbrugt/mistillid/mishandlet forventer at andre mennesker vil lyve, manipulere eller snyde, eller på andre måder udnytte dem, eller ydmyge dem og misbruge dem. De er på vagt og mistænksomme, i værste tilfælde tror de andre gør det bevidst for egen vindings skyld. I bedste tilfælde, så tror de, at andre kun tænker på sig selv og ikke har noget imod at såre andre for at få hvad de vil have. I ekstreme tilfælde tror de at andre mennesker vil gøre dem ondt eller seksuelt udnytte dem. De undgår intimitet, deler ikke deres inderste følelser og tanker og i nogle tilfælde ender de med selv at bedrage eller udnytte andre i en form for ”jeg fik dig før du fik mig”. Typisk adfærd inden for dette område er mønstre med offer og krænker. Nogle vælger partnere der misbruger dem og tillader sig selv at blive misbrugt fysisk, voldeligt, seksuelt eller følelsesmæssigt, andre opfører sig i stedet sådan overfor andre og undgår derved selv at blive udsat. Typisk ses det at nogle bliver frelsere for andre personer med schemaet misbrugt, eller de kan udtrykke raseri overfor folk de anser som krænkere. Personer med dette schema kan virke paranoide på andre. De tester og afprøver deres omgivelser for at se om de er værdige til deres tillid. De har følt sig total ensomme under misbruget og når det er ovre, har de følt sig afkoblet og fremmedgjort fra andre. Minder fra den normale verden med nuværende forhold føles diset og uvirkelig, hvor minder om krænkeren er skarpe og klare.

Mål for behandlingen
Målet med behandlingen er at se og erfare, at selvom nogle mennesker er krænkere og ikke til at stole på, så findes der mennesker som er til at stole på. Terapien vil centrere sig om at udvikle sociale evner i at skelne og blive i stand til at vurdere hvornår det er klogt at holde sig fra et andet menneske og hvornår der er tale om et menneske som er værdig til tillid. Behov og det at udtrykke dem og stå op for sig selv er en vigtig del at det terapeutiske fokus. Når schemaet er healet har personen lært at skelne mellem mennesker, som er troværdige og dem som ikke er det. Målet er at kunne se at der findes et spektrum af troværdighed. Troværdige mennesker er og skal ikke være perfekte, de skal bare være troværdige nok. Ny adfærd overfor troværdige mennesker er kendetegnet ved:

• Mindre på vagt når personen er i sammenhænge med troværdige mennesker
• Villig til at lade tvivlen komme andre til gode
• Stoppe med at teste og sætte fælder for andre
• Snyder ikke længere andre for at undgå selv at blive snydt
• Bliver mere autentisk overfor partnere og tætte venner
• Deler af deres hemmeligheder og er villige til at være sårbare overfor troværdige mennesker
• Erfaring i at åben opførsel overfor troværdige mennesker generelt indebærer at blive behandlet værdigt i retur

Oplever du angst for at miste eller jalousi

Når schemaet forladt, angst for at miste, er dominerende hos en person, oplever han eller hun en konstant angst for at miste de personer der er tættest på dem, dem de holder mest af.

Hvis der er tale om at personen har oplevet et faktisk tab eller et oplevet tab, kan der også være følelser af vrede over at være blevet forladt. Følelserne er som regel:

• Kronisk angst over at miste
• Ked af det – nedtrygt og trist
• Depression når der er tale om et aktuelt eller opfattet tab
• Vrede mod dem som har forladt dem

I mere intense former bliver disse følelser til

• Rædsel
• Sorg
• Raseri

Personen kan blive ude af sig selv når nogen forlader dem, selv i kortere perioder. Karakteristika for schemaet forladt / angst for at miste – Regner ikke med en stabil relation/støtte – Uforudsigelig stemning Ophavet til schemaet er som regel oplevelser af at blive forladt eller svigtet i barndom eller de unge teenage år. Det kan være en forælder der forlader hjemmet i længere perioder på grund af sygdom, skilsmisse, død, arbejde mm. Det centrale er at barnet har oplevet at få kærlighed, men at denne kærlighed og varme forsvinder (ofte pludseligt). Barnet ved ikke hvornår eller om situationen vil ændre sig og føler sig forladt, alene og utryg. Som voksen kan denne følelse af at blive forladt sidde tilbage i personen, som forventer og frygter at blive forladt igen. De er bange for at dem de føler sig knyttet til, bliver syge og dør, forlader dem til fordel for en anden, eller opfører sig uforudsigeligt og pludselig forsvinder. Derfor lever de i konstant angst og er altid på vagt overfor tegn på at en er ved at forlade dem. Typisk adfærd:

• Klynger sig til signifikante andre
• Er besiddende eller kontrollerende
• Beskylder andre for at forlade dem
• Jaloux
• Konkurrerer med rivaler
• Nogle undgår intime relationer fuldstændig for at undgå følelser af tab og angst

Personer med dette schema vælger ofte partnere der er uengagerede eller ustabile, og som er i høj risiko for at forlade dem. De har høj schema kemi med disse partnere og falder i dyb forelskelse med denne type, fordi det aktiverer den velkendte følelse af angst og dermed vedligeholder schemaet. (Dette er tragisk nok det der føles mest velkendt og dermed trygt). Schemaet forladt/ustabil/angst for at miste, er hyppigt forbundet med andre schemaer som f.eks.

• Underkastelse Personen føler at hvis ikke han eller han underkaster sig og gør det den anden vil have, så vil de i høj grad risikere at blive forladt.
• Usikker i daglige gøremål (afhængig af andre/inkompetence) Personen tror at hvis den anden forlader dem, så vil de være ude af stand til at klare sig i livet på egen hånd.
• Defekt forkert/værdiløs/skamfuld Personen tror at hvis den anden person finder ud af hvor defekte de er, så vil de blive forladt af den person.

Mål for behandlingen med schema terapi
Målet med terapien er at heale schemaet ved hjælp af de metoder schema terapien indeholder. En person der har healet eller balanceret dette schema, er ikke konstant bekymret eller angst for at miste og blive forladt. Et mål for behandlingen er at hjælpe personen til at blive mere realistisk omkring stabiliteten i sit forhold. I teorien kan man sige at personen kommer til at lære og opfatte dem de holder af som stabile og blivende objekter. Inden for objekt relations teorien kaldes dette, at de lærer at internalisere signifikante andre som stabile objekter. Denne læring vil overskrive de tidligere erfaringer af at blive forladt, og hjælpe personen til at se, at forhold godt kan være stabile (forudsat at det er en sund og givende relation personen befinder sig i). Personen vil med tiden være langt mindre tilbøjelig til at fejltolke adfærd som tegn på at de risikerer at blive forladt. De forbundne schemaer som blev nævnt ovenfor, bliver som regel også reduceret, fordi personen kommer til at føle sig mindre underkastet, afhængig, eller defekt. At blive forladt er ikke længere så skræmmende for dem som det var tidligere. Målet er at personen føler sig mere sikker i sit forhold, så de klynger mindre, kontrollerer mindre, og manipulerer ikke på samme måde for at forhindre at blive forladt. De er mindre vrede og forstår dybere hvad det er der er på spil i dem selv. Tegn på at schemaet er healet er at personen lærer at vælge signifikante andre som er mere stabile og konsistent er der for dem. Nogle begynder at turde indgå i intime forhold frem for at undvige dem. Et andet tegn på healing er at personen er i stand til, i længere perioder, at være alene uden at blive angste, deprimerede og uden øjeblikkeligt skulle række ud og forbinde sig med en anden. Målet er, at den typiske adfærd og følelser af angst, vrede og bekymring bliver reduceret, med det resultat at personen oplever øget livskvalitet i intime relationer.