Category: Schema

Kærnen i dette schema er en overbevisning om at mennesker, inkl. en selv fortjener straf ved fejltagelser. Personen fremtræder som moraliserende og intolerant.

Personen har svært ved at tilgive fejltrin, både hos sig selv og andre. Der er ingen undtagelser for reglen og personen fremviser en uvillighed til at se på formildende omstændigheder. Personen føler ikke empati for den som har fejlet, i forhold til deres egen opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Tilgivelse tillades ikke uden straf og der er ingen nåde.

Dette schema opdages ved den straffende, bebrejdende tone personen taler i, når andre har lavet en fejl, eller opfører sig forkert i deres øjne. Det lyder som en moraliserende og autoritær forælder der taler nedgørende og bebrejdende om en anden persons opførsel. Den underliggende tone i personens stemme kræver en form for afstraffelse af de fejl andre begår. Der er ingen blødhed og medfølelse. Der er en tendens til at staffen som personen ønsker at udøve, er for alvorlig i forhold til situationen og de omkringliggende forhold.

Det straffende schema kan optræde sammen med andre schemaer, særligt ufravigelige normer og defekt/forkert. Ofte ses dette schema hos personer med borderline, de føler sig forkerte og straffer sig selv for at føle sig forkerte og den smerte det indebærer, f.eks. ved at sulte sig selv, råbe ad sig selv, skære i sig selv, eller på andre måder udføre en straf overfor sig selv. Den narcissistiske person kan have det straffende, særstatus schemaet og de ufravigelige normer samtidig, de føler sig berettiget til at dømme og eksekvere straf over andre uden medfølelse og empati for den der har fejlet.

Mål for behandlingen
Det fundamentale mål for behandlingen er at hjælpe personen med at være mindre straffende og mere tilgivende, både overfor dem selv og andre. Personen arbejder på at opbygge empati og tilgivelse og se mennesker som de er, med alle deres fejl og uperfektheder. Målet er at hjælpe personen til at tage formildende omstændigheder i betragtning og reagere afbalanceret i forhold til situationen. Målet er at hjælpe personen til at se, at straf skader mere end det gavner, en assertiv og empatisk tilgang hjælper andre til at forstå vigtigheden af ens behov så de bedre kan imødekomme. Kan andre ikke imødekomme eller kommer de til at fejle er straf ikke metoden der giver de bedste resultater.

Personer domineret af schemaet ufravigelige normer fremstår som perfektionistiske og drevet indefra. De tror på, at de konstant må stræbe efter at leve op til ekstremt høje standarder. De ufravigelige normer er indre styret, som et ideal personen konstant stræber efter. De lever op til normerne, fordi de føler, at det er hvad der er forventet, det er hvad man ”bør” gøre. Det er ikke for at få anerkendelse, selvom det kan være en bonus. Personen med ufravigelige normer ville tilstræbe at efterleve normerne, selvom der ikke var andre der lagde mærke til det.

Ofte føler personen sig presset. Det føles ikke som en mulighed at afvige fra normen, presset er ubarmhjertigt, idet det er umuligt at leve op til det perfekte. Personen er kontant presset til at prøve hårdere for at imødekomme idealet. Under overfladen oplever personen en angst for at fejle eller falde igennem, det vil sige ikke nå idealet 100 %.

Tidspres er et udpræget problem for den med ufravigelige normer, der er så meget at gøre og så lidt tid. Personen bliver irriteret og kritisk, idet de oplever, at det er svært både for dem selv, men også for andre, at imødekomme normerne. Man kan sige at personen er hyper kritisk, både overfor sig selv og dem omkring dem. Der er fokus på effektivitet, tidsbesparelse, planlægning, organisering, korrekt opførsel mm. Det kan være svært at leve sammen med en der har schemaet ufravigelige normer, ingenting er nogensinde godt nok.

De ufravigelige normer kan præge forskellige områder af personen liv. Det kan være arbejde f.eks. arbejdsnarkomaner, eller skole og uddannelse, udseende, hjemmet, sport, etik eller overholdelse af regler mm. Personen lægger overdreven opmærksomhed på detaljen og undervurderer, hvor meget bedre deres performance er, i forhold til det der er normalt inden for området. Rigide regler dominerer personens liv f.eks. urealistisk høj etik, kulturelle eller religiøse standarder.  Det er alt eller intet, enten lever man op til normen eller også fejler man, det er altid et forsøg på at gøre mere og yde bedre. Personen tillader ikke sig selv at nyde egen succes, fordi et nyt mål ligger forude. Selv ser personer med dette schema ikke deres standarder som perfektionistiske, de ser det som det der er normalt og forventet.

For at der kan være tale om, at ufravigelige normer er et maladaptivt schema, må personen i signifikant grad lide under det. F.eks. ved at personen mangler glæde i sit liv, har sundhedsproblemer med stress eller fysiske symptomer, lavt selvværd, eller utilfredsstillende relationer intimt eller på jobbet.

Mål for behandlingen
Målet med behandlingen af schemaet ufravigelige normer består i at forstå dets ophav. Hvor har personen lært disse normer. Dette for at sætte de indlærte normer i perspektiv med det personen egentlig selv ønsker at have i sit liv i dag. Vi kommer til at arbejde med at reducere normerne og det hyper kritiske, så der kommer mere balance i livet. Det kan være at opnå mindre, og yde mindre perfekt i forskellige områder af livet. Formålet er at få mere leg og glæde ind i livet, uden at føle at man spilder tid og føler sig skyldig over det. Personen lærer at tage sig tid til at forbinde sig følelsesmæssigt til dem der betyder noget for dem. De lærer at tillade det uperfekte, samtidig med at de stadig ser det værdifulde. Vi arbejder med at reducere kritik og krav over for sig selv og dem man holder af, og i stedet være mere accepterende overfor menneskelige fejl og mindre rigide omkring regler.

Personer domineret af schemaet følelsesmæssig hæmning, fremstår som følelsesmæssigt lukkede og er overdrevet hæmmede når det kommer til at tale om og udtrykke egne følelser.

Personen fremstår følelsesmæssigt flad fremfor udtryksfuld, og kontrolleret fremfor spontan. De tilbageholder udtryk for varme, omsorg og tilbageholder aggressive drifter. De værdsætter menneskelige interaktioner præget af selvkontrol frem for intimitet og frygter at miste selvkontrollen hvis de slipper følelserne løs. Dybest set frygter de at blive overvældet af skam, eller undergå en skrækkelig konsekvens, såsom straf eller blive afvist eller forladt. Ofte kontrollerer og hæmmer personen også signifikante andre (børn, partner) i at udtrykke positive eller aggressive følelser, specielt hvis følelserne er intense.

Personen hæmmer følelser, hvor det ville være sundere at give udtryk for dem. Alle børn fødes med en sund og spontan barnemode, og vi lærer alle at tæmme vores følelser og impulser med henblik på at kunne respektere andre menneskers rettigheder. Dog er personer domineret af følelsesmæssig hæmning gået for langt. De har hæmmet deres naturlige spontane barnemode i sådan en grad at de har glemt hvordan det er at være naturlig og legende.

De mest almindelige områder hvor personen er overkontrolleret inkluderer:

• At hæmme vrede og aggression.
• Hæmme positive følelser som glæde, kærlighed, seksuel spænding.
• Overdreven overholdelse af rutiner eller ritualer.
• Svært for personen at udtrykke sårbarhed eller kommunikere egne følelser fuldt ud.
• Overdrevet vægt på rationalitet, mens der ses bort fra de følelsesmæssige behov.

Ofte møder personer med dette schema de diagnostiske kriterier for obsessive-compulsive personality disorder, specielt hvis personen også har schemaet ufravigelige normer. De to schemaer til sammen vil imødekomme og inkludere næsten alle kriterierne for OCD.

Schemaet følelsesmæssig hæmning har ofte rod i en barndom, hvor forældre eller andre autoritetsfigurer har skammet barnet ud, hvis det spontant har givet udtryk for følelser. Man kan sige at der også er tale om et kulturelt schema, idet nogle kulturer lægger stor vægt på følelsesmæssig kontrol, har du f.eks. hørt joken ”så var der den skandinaviske mand der elskede sin kone så højt, at han var lige ved at sige det til hende”. Schemaet kan leve i generationer, hvor den underliggende opfattelse er at det er dårligt at vise følelser, at tale om dem eller handle impulsivt på dem, hvorimod det er godt at holde følelser for sig selv. Da personer med dette schema ofte tilbageholder følelser og er overdrevet selvkontrollerende kan de fremstå fjerne eller fjendtlige.

I romantiske relationer finder den følelsesmæssigt hæmmede person ofte sammen med en partner, der er følelsesfuld og impulsiv. Måske som en måde at komme i kontakt med den del af dem selv, som er hæmmede. Men det ses ofte, at denne parkonstellation polariseres yderligere med tiden, nogle gange med det udfald, at der udvikles en fjendtlighed overfor de kvaliteter der først var tiltrækkende ved partneren. Den følelsesfulde partner håner eller nedgør den hæmmede og den hæmmede partner ringeagter intensiteten hos den følelsesfulde.

Mål for behandlingen
Det primære mål for behandlingen er at hjælpe personen med at blive mere følelsesmæssigt ekspressiv og spontan. Behandlingen sigter mod at hjælpe personen til at udtrykke følelser på passende vis, i forhold til den situation, de på et givent tidspunkt befinder sig i. Personen lærer at udtrykke vrede og aggression på passende vis, og engagere sig i flere aktiviteter der har til formål at have det sjovt, eller tale om følelser og udtrykke dem. De lærer at værdsætte følelser i samme grad, som de værdsætter det rationelle og stopper med at kontrollere andre, ved at ydmyge følelsesmæssige udtryk. Målet for behandlingen er, at personen ikke længere skammer sig over sine egne følelser, i stedet for at hæmme dem, giver de både sig selv og andre tilladelse til at føle og udtrykke følelser mere ekspressivt.

Når schemaet Pessimisme og bekymring er dominerende, undertrykker personen ofte spontane følelser og impulser. Nogle stræber efter at møde indre normer og regler, der omhandler, hvordan man kan yde optimalt i en given situation. Det bliver som regel på bekostning af glæde og det at give et autentisk udtryk for sig selv, slappe af, skabe tætte relationer og et godt helbred.

Barndommen kan have været præget af strenghed, undertrykkelse og disciplin, fremfor leg og det at give spontant udtryk for sig selv. Selvkontrol og selv fornægtelse har domineret over spontanitet. Børn blev ikke opmuntret til at lege og forfølge glæde, de lærte i stedet at være vagtsomme overfor mulige negative hændelser og måske se livet i et lidt dystert skær. Typisk kan denne vagtsomhed have sin oprindelse i en forældre figur, der havde tendens til at være på vagt, eller overbekymre sig om negative ting. Barnet har gennem rolle indlæring fra denne forælder lært, at hvis ikke de er på vagt og forsigtige kan der ske negative ting.

Negativitet og pessimisme er et gennemtrængende livslangt fokus på negative aspekter ved livet (smerte, sygdom, død, tab, bedrag, skuffelse, konflikt, bekymringer om fremtid mm.), positive aspekter ved livet minimeres og forsvinder i baggrunden. Personen har en forventning om, at alt kan eller vil gå galt, på arbejde, finansielt, eller i relationer. De har en iboende frygt for at lave fejl, der kan lede til et finansielt kollaps, tab, ydmygelse, eller at blive fanget i en dårlig situation. Fordi personen med pessimisme schemaet overdriver potentielle negative udfald ved livet, er de ofte karakteriseret ved at være bekymrede, betænkelige, overvagtsomme, klagende eller ubeslutsomme. De kan være plaget af ruminering/vedvarende bekymringer, om de gør det rigtige i en situation, for at forhindre noget negativt i at ske. Man kan sige at grundtilstanden er ængstelig/angst.
Typiske føler personen kronisk anspændthed, angst, bekymrer sig og adfærden er klagende eller præget af ubeslutsomhed. Glasset er altid halvt tomt uanset hvilken beslutning personen tager.

Mål for behandlingen
At få personen til at se fremtiden mere objektivt og positivt. Forskning viser at det er sundt at se fremtiden i et illusorisk skær, altså lidt mere positivt, end en helt realistiske tankegang. Man får det ikke bedre af at forestille sig det værste, hvis det værste sker, så har der ikke været nogen glæde overhovedet. Selvom det er sundt at være positivt indstillet og håbe på det bedste, er det vigtigt at hjælpe personen med at være i trit med realiteten, så man ikke udsætter sig selv for unødige skuffelser eller direkte farefuld opførsel. En sund frygt beskytter, men hæmmer ikke livet i at udfoldes. Hvis personen undlader at være positivt indstillet på grund af frygt for skuffelse, så undersøges det hvad det er for en skuffelse der har givet dette indtryk hos personen tidligere i livet. Måske mangler personen at sørge over et tab, eller få den rette støtte og omsorg til at komme videre. Målet er ikke total optimisme og at leve bekymringsfrit, men at opbygge en moderat positivisme fremfor stærk negativitet og bekymring.
Tegn på bedring er at personen bekymrer sig mindre, har et mere positivt fremsyn og stopper med at forudsige negative ting og ruminere over fremtiden. Personen begynder at have en holdning til at det skal nok gå, jeg kan godt slippe grebet lidt. De prøver ikke desperat at undgå fejltagelser, de gør en fornuftig indsats for at undgå fejltagelser og fokuserer mere på at tilfredsstille emotionelle behov og følge deres naturlige tilskyndelser.

Mennesker med det anerkendelsessøgende schema lægger overdrevet vægt på at opnå godkendelse og anerkendelse fra andre mennesker på bekostning af at få egne følelsesmæssige kærnebehov opfyldt og udtrykke deres naturlige inklinationer. Fordi de vanemæssigt fokuserer på andres reaktioner frem for deres egne reaktioner, fejler de i at udvikle en stabil indre styret fornemmelse for sig selv.

Man skelner mellem to undertyper:

• Den første type søger anerkendelse, de vil gerne have at alle skal kunne li dem, de vil gerne passe ind og blive accepteret.
• Den anden type søger godkendelse, de vil gerne have bifald og beundring. Den sidste er typisk mere narcissistisk.

Som regel placerer personer med anerkendelsessøgende schema mere end normal vægt på status, udseende, penge, eller præstationer som en måde at opnå beundring fra andre. Begge typer er fokuseret udad med henblik på at få anerkendelse og godkendelse, så de kan få det bedre med sig selv. Fornemmelsen for selvværd afhænger af reaktionerne fra andre, frem for deres egne værdier og naturlige inklinationer.
En kvinde udtalte ”Du ved hvordan det er, når du går på gaden og ser en smuk kvinde gå forbi, hun ser godt ud og det ser ud som om hele hendes liv bare er fint. Jeg har ofte tænkt, at hvis jeg skulle vælge, så vil jeg hellere se godt ud og se ud som om jeg har et fantastisk liv, end rent faktisk at have et”.Alice Miller (1975) skriver i bogen Prisoners of childhood om det at søge anerkendelse. Mange af de fortællinger hun fremstiller, er individer i den narcissistiske ende af dette schema. Som børn har de lært at stræbe efter godkendelse og anerkendelse, fordi det var hvad deres forældre opmuntrede dem til eller pressede dem til. Forældrene opnåede anerkendelse gennem børnene og børnene voksede sig mere og mere fremmede over for deres ægte selv og egne naturlige emotionelle behov og inklinationer.

Mange med dette schema har både mangel på varm kontakt og nærhed og det anerkendelses-søgende schema. Det sidst nævnte er ofte linket til det første med mangel på varm kontakt og nærhed. Men dog er mange med schemaet både omsorgsfulde og anerkendelsessøgende. I mange familier var forældrene meget børne orienterede og kærlige, men samtidig også meget optaget af hvordan de fremstår udadtil. Børn fra disse familier føler sig elskede men har ikke udviklet en stabil indre styret fornemmelse for sig selv. Fornemmelsen for sig selv er styret af andres respons. De har et underudviklet, eller falsk selv ikke et sandt selv. Narcissister er i den ekstreme ende af dette schema, men der er mange mildere former, hvor personen er mere psykologisk sund men dog stadig hengivet til at søge anerkendelse og accept på bekostning af at give et ægte udtryk for sig selv. Typisk adfærd inkluderer det at være medgørlig og please andre for at få accept eller godkendelse. Nogle anerkendelsessøgende placerer sig i en underdanig rolle for at få anerkendelse. Andre kan føle sig underligt til mode omkring dem fordi de virker så ivrige efter at behage.
Typisk adfærd inkluderer også at lægge betydelig vægt på udseende, penge, status, præstationer og succes for at få anerkendelse fra andre. De kan fiske efter komplimenter eller fremstå indbildske og prale af hvad de har opnået. Alternativt kan det være på en finere måde at personen skjult manipulerer samtalen over på de områder, hvor de kan referere til det de er stolte af. Schemaet anerkendelsessøgende er forskellig fra andre schemaer der også kan resultere i anerkendelsessøgende adfærd. Når en person fremviser anerkendelsessøgende adfærd, er det motivationen bag, der bestemmer om det er dette eller et andet schema der bestemmer adfærden. F.eks. adskiller det sig fra schemaet ufravigelige normer, idet adfærd hos personer med ufravigelige normer er bestemt af et indre krav om at møde bestemte normer og værdier, hvor det hos den anerkendelsessøgende afhænger af at opnå ekstern anerkendelse. Schemaet adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet underkastelse er frygt baseret og har til hensigt at undgå konsekvenser ved ikke at underlægge sig en anden vilje, hvor anerkendelses schemaet ikke er det. Personer med underkastelses schemaet som det primære kan opføre sig som om de søger anerkendelse, men de gør det fordi de er bange for konsekvenser, f.eks. at blive straffet eller forladt. Anerkendelses schemaet adskiller sig fra schemaet ofre sig, i det personen ikke gør ting for at hjælpe andre som opfattes som skrøbelige eller hjælpeløse. Schemaet adskiller sig også fra særret/særstatus schemaet, da den anerkendelsessøgende adfærd ikke er et forsøg på at få sig selv til at virke bedre eller mere overlegen end andre. Hvis personen opfører sig anerkendelsessøgende i et forsøg på at opnå magt, speciel behandling, eller kontrol så har de også særret/særstatus schemaet. Ofte er anerkendelses schemaet et forsøg på at overkompensere for en følelse af at være forket, mangle nærhed og varm kontakt eller social isolation. Der findes både sunde og maladaptive (usunde) udtryk for schemaet anerkendelsessøgende. Det er almindeligt, at succesfulde mennesker har schemaet. Mange er dygtige til at fornemme hvad der vil give dem anerkendelse og accept, og de kan tilpasse deres adfærd som en kamæleon for at indynde sig eller imponere andre mennesker.

Mål for behandlingen
Helt basalt handler det om at personen lærer at de har et sandt autentisk selv som er forskelligt fra deres anerkendelsessøgende falske selv. De har brugt hele deres liv på at undertrykke deres følelser og inklinationer for at opnå anerkendelse og accept fra andre. Fordi det sande selv er blevet undertrykt, er de basale behov ikke blevet mødt. Hvis vi sammenligner det at være sand mod sig selv, med det at opnå andres anerkendelse, er det sidste kun en overfladisk og kortvarig tilfredsstillelse. Grundantagelsen er at mennesker opnår mest tilfredshed og glæde ved livet når de udtrykker autentiske følelser og handler i overensstemmelse med deres naturlige inklinationer. De fleste personer med dette schema ved ikke hvad det betyder at være autentisk. De kender ikke deres egne naturlige inklinationer og hvordan de skal handle efter dem. Målet for behandlingen er få hjælp til at fokusere mindre på at opnå andres anerkendelse og accept og mere på hvem du selv er og hvad du værdsætter ud fra egne værdier.

Personer med “ofre sig” schemaet er ofte overempatiske, de opfatter meget hurtigt lidelse hos andre.

Modsat schemaet underkastelse oplever personen at alt det de gør for at hjælpe, er frivilligt. De gør, hvad de mener er rigtigt. De hjælper for at undgå at andre føler smerte og for at undgå skyldfølelse eller egoisme. Det kan også være for at bevare forbindelsen til en de opfatter som svagere ”needy”. De kan virke overansvarlige og med et højst empatisk temperament.
Fysiske symptomer er almindelige det kan f.eks. være – hovedpiner, fordøjelsesproblemer, kroniske smerter, eller udpræget træthed. De fysiske symptomer kan være resultat af stress, fordi personen giver så meget af sig selv, men modtager kun lidt. Dog kan fysiske symptomer også være en måde at give sig selv lov til at modtage omsorg fra andre.
Når en person har schemaet “ofre sig”, kan der ligge en mangel på nærhed og kærlig kontakt under. Det kan give problemer i nære relationer og parforhold. f.eks.

1. Ikke fortælle sin partner hvad man har brug for og samtidig føle skuffelse over at egne behov ikke bliver mødt af partneren
2. Fortæller ikke partner om følelser og oplevelser der har påvirket en i løbet af dagen. Men går med en skuffelse over ikke at føle sig forstået af partneren
3. Tillader ikke sig selv at være sårbar, så partneren kan give beskyttelse eller guide
4. Føler sig frarøvet (mangler og savner omsorg, varme og nærhed) men siger ikke noget, bærer i stedet nag i det skjulte
5. Bliver vred og krævende
6. Anklager konstant partneren for ikke at være omsorgsfuld nok
7. Bliver distanceret og fjern – trækker sig følelsesmæssigt tilbage

Mål for behandlingen
Målene for behandlingen centrerer sig om at hjælpe personen med at forstå på et dybt følelsesmæssigt plan, at alle har lige ret til at få behov mødt. Det er vigtigt at personen begynder at mærke egne naturlige behov og lærer at udtrykke dem ansvarligt til omgivelserne. Personener der ofrer sig har som regel blokeret for at mærke egne behov, de opfatter ikke egne behov bevidst. Her hjælpes personen til at blive bevidst om egne behov, også dem der tidligere ikke er blevet mødt. Alle har samme ret til at få deres behov mødt.
Konsekvenserne ved at ofre sig, har ofte en høj pris i form af vrede, nag, depressioner, smerter, stress, mm. Personen hjælpes til at se omkostningerne ved at ofre sig og i stedet turde sige fra, eller bede mere direkte og ansvarligt om det de har brug for. Et andet vigtigt mål er at sænke personens overansvarlighed. De overvurderer ofte andres sårbarhed. Som regel er andre sjældent så sårbare og skrøbelige som personen tror. Derfor arbejdes der kognitivt på at slippe vurderinger af andre som svage og skrøbelige.  I stedet fokuseres der på at mærke egne behov og lade andre imødekomme ens behov, f.eks. ved at spørge mere direkte efter det man har brug for og ønsker sig. Det indebærer at personen tillader sig selv at være sårbar og vise det til sine nærmeste og tillader at andre passer på dem og imødekommer deres behov.

Personer med schemaet underkastelse, opleves som overdrevent kompatible, de tilretter sig og er hypersensitive overfor at føle sig fanget. De kan føle sig mobbet/drillet, chikaneret og afmægtige. De oplever sig selv være i nåden af autoritets figurer eller systemer, hvor der ikke er nogen vej ud. Autoriteterne er stærkere og mere magtfulde og derfor må personen føje sig.

Frygt er kernen af dette schema. Et menneske med schemaet underkastelse frygter at blive afvist, bebrejdet eller at der kan ske noget dårligt, hvis de udtrykker deres behov og følelser. F.eks. kan de frygte, at hvis de siger deres mening eller udtrykker vigtigheden af egne behov, så kan de blive forladt, udsat for vrede, straf, afvisning eller kritik. Personen undertrykker derfor egne behov og følelser, ikke fordi de gør det af hensyn til andre, men fordi de føler sig nødsaget til det. De gør det af frygt for repressalier.
Schemaerne: Ofre sig, mangel på nærhed og kærlig kontakt, og ufravigelige normer, står i kontrast til dette selvom de på overfladen kan minde om underkastelse. De adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet de har en internaliseret norm om at det ikke er i orden at udtrykke personlige følelser og behov. Der er ikke tale om den samme frygt og underkastelse. De føler det er dårligt at udtrykke følelser og behov og føler sig skyldige hvis de gør det. De føler sig ikke kontrolleret af andre, men at de har kontrollen indefra. Personer med underkastelses schemaet føler andre har kontrollen over dem. At de må bøje sig for autoritetsfiguren for at undgå noget ubehageligt.
Schemaet underkastelse leder ofte til undvigende adfærd, personer undviger situationer, hvor andre kan kontrollere dem, eller hvor de kan komme til at føle sig fanget. Nogle undviger romantiske forhold, fordi de oplever forhold som klaustrofobiske og omklamrende. Schemaet kan også lede til overkompensering såsom ulydighed, eller det at være i opposition. Rebelskhed er den mest almindelige form for overkompensering i underkastelses schemaet.
Årsagen til schemaets udvikling kan placeres inden for området beskadiget autonomi og selvudfoldelse i barndommen. Der har gennem opvæksten været fokus på tilretning til andres behov og ønsker fremfor egne, gerne fordi det har været forbundet med frygt for repressalier, afvisning eller kritik, hvis barnet har taget antag til at udtrykke egen mening og ønsker. I voksenlivet tillader personen andre at dominere dem fordi de føler sig tvunget til det for at undgå repressalier.
Der findes to former for underkastelse:
Underkastelse af behov – Personen undertrykker egne behov og ønsker og følger i stedet andres krav, ønsker og forventninger.Underkastelse af følelser – Personen undertrykker egne følelser specielt vrede, fordi de er bange for repressalier fra andre.

Schemaet involverer oplevelsen af, at ens egne behov og følelser ikke er lige så valide og vigtige for andre mennesker. Som regel leder schemaet til en akkumulering af vrede, resultatet kan være passivt/aggressiv opførsel, ukontrollerede vredes udbrud, psykosomatiske symptomer, tilbagetrækning af følelser, hvor personen lukker helt af for eget følelsesliv, udadreagerende adfærd såsom rebelskhed, oprør og eller misbrug af rusmidler.

Mål for behandlingen
En del af behandlingen vil være fokuseret på at personen lærer at mærke egne intentioner, behov og følelser, udtrykke dem men ikke mindst handle på dem. Derudover sigtes der på at forstå oprindelsen til schemaet, hvem eller hvilken situation var det personen befandt sig i dengang schemaet blev dannet.
Det basale mål for behandlingen er, at få personen til at se, at alle har ret til at have følelser og behov og alle har ret til at udtrykke sig på passende vis i forhold til en situation. Det er muligt at indgå i relationer og systemer uden at skulle give afkald på egne følelser og behov.
Generelt er den bedste måde at leve på, at kunne indgå i relationer og systemer og være i stand til at udtrykke behov og følelser på passende vis. Sunde personer vil ikke trække sig når andre udtrykker følelser og behov på passende vis. Mennesker som ikke imødekommer eller forstår, men i stedet gengælder eller opfører sig respektløst eller afvisende, er ikke gavnlige mennesker at være omkring. Personen opfordres til at søge relationer med mennesker og systemer der tillader at udtrykke normale følelser og behov og at trække sig fra dem der ikke tillader det.

Når schemaet “utilstrækkelig selvkontrol, selvdiciplin” er dominerende mangler personen som regel selvkontrol og kan have svært ved at tilbageholde følelser og impulser. Det kan være svært at udholde kedsomhed, eller tolerere frustration længe nok til at opnå langsigtede mål. Man kan sige at den umiddelbare tilfredsstillelse bare ikke kommer hurtigt nok.

Schemaet kan opfattes på et spektrum, hvor det i den ekstreme ende kan fremstå som dårligt opdragede børn. Personen opfører sig som et barn der ikke har lært at følge almene normer, personen har svært ved at tilbageholde følelser der kan resultere i udbrud på upassende vis. Eller kan ikke vedholde studie liv, udsætter og mislykkes, fordi det er svært for personen at udøve den selvdiciplin der skal til for at opnå kontrol med situationen.
I den mildere ende kommer schemaet til udtryk ved at personen forsøger at undgå ubehag f.eks.

• Smerte
• Konflikt
• Konfrontation
• Ansvarlighed
• Overanstrengelse

De undgår disse elementer i deres liv også selv om det er på bekostning af egen integritet. Typisk adfærd er

• Impulsivitet
• Distraktion = åndsfraværende uopmærksomhed
• Desorganisering = bringe i uorden
• Uvillighed til at blive i kedelige opgaver
• Intense følelsesudtryk f.eks. raserianfald – hysteri
• Vanemæssig forsinkelse
• Upålidelighed

Alle disse typer adfærd har til formål at få opfyldt kortsigtet tilfredsstillelse på bekostning af langsigtede mål. Afhængighed kan akkompagnere dette schema men ikke altid. Det at dulme med alkohol, stoffer eller andet kan være en måde at undgå at mærke kedsomhed eller undgå at tage ansvar for egen situation.
Schemaet gælder de personer som har svært ved at kontrollere eller disciplinere sig selv i forhold til en bred definition af opgaver, de kan ikke sætte grænser for sig selv og har problemer på mange livsområder med at kontrollere sig selv. Impulsiviteten styrer og er ikke bragt under normal kontrol. Impulsivitet er i sig selv en evne vi alle er født med, gennem vores familie og samfundet lærer barnet hvornår det er passende at kontrollere sin impulsivitet.
ADHD kan gøre det svært for barnet at opnå kontrol over sin impulsivitet. Er dette tilfældet er det vigtigt at få en udredning for ADHD eller ADD ved en psykiater.
Schemaet i sig selv opleves ikke som en følelse eller et savn. Modsætningen kan være schemaet defekt/forkert, hvor personen oplever sig selv som sådan, eller schemaet forladt angst for at miste, hvor angsten tager over. Schemaet opleves som uden for den enkeltes kontrol og uden følelser.
De fleste mennesker med dette schema vil gerne være mere selvdisciplinerede og have selvkontrol, men de kan ikke rigtig få det til at fungere, selvom de prøver og prøver.
Den positive side ved at have dette schema er, at personen kan være let, have sjov, og lege. Men når det er ude af balance, bliver schemaet destruktivt for personen selv.

Mål for behandlingen
Målet for behandlingen er at tilvejebringe den kærlige og faste guidning, som personen måske har manglet op gennem opvæksten. Det handler om at opbygge en sund voksen tilstand, der kan få impulsiviteten under kontrol, så personen kan nå mål på lang sigt. En del af behandlingen vil centrere sig om at hjælpe personen til at indse værdien af at opgive kortsigtede mål til fordel for langsigtede mål. Samt rationalisere over hvad der er normal sund impulskontrol i forskellige situationer. Deri ligger at opøve impulskontrol og planlægning af langsigtede mål.

Når en person kommer med schemaet “særstatus, særrettighed og selvovervurderende” er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer, eller repræsentationer.

Generelt skelnes der mellem disse 3 kategorier

• Rent særstatus schema – Her er der tale om personer der som børn har haft en særstatus. De kan være blevet behandlet af forældre eller andre signifikante personer, som om de var bedre end andre. De er blevet forkælet som børn og har ikke lært grundlæggende principper om ligeværdighed. Deres opvækst kan have været præget af særbehandling, manglende grænsesætning og de har måske haft rettigheder andre jævnaldrende ikke havde.
• Den skrøbelige særstatus (beskrives som narcissisten) – Når en person viser tegn på narcissisme eller skrøbelig særstatus, er der ofte tale om, at personen overkompenserer for underliggende schemaer, f.eks. det at føle sig defekt/forkert, eller en mangel på nærhed og kærlig kontakt. Det at opføre sig, som om man har særstatus, eller overkompenserer ved at føre sig frem, dækker ofte over et skrøbeligt ego. Personen vil formentlig fornægte at det hænger sådan sammen. De virker udadtil store i slaget, kan opføre sig som om de er lidt vigtigere and andre, har tendens til at prale med præstationer eller bekendtskaber der vil få dem til at stå i et godt lys, de tilkæmper sig status i sociale relationer. De opfører sig charmerende og er dygtige manipulatorer, men på undersiden eller når du er alene med dem, er det en helt anden side der kommer frem. De kan have svært ved at udvise empati og deres egne behov vil være det der er i forgrunden. Narcissisme kommer til udtryk på et kontinuum, hvor vi i den ene ende kan have milde grader af narcissistiske træk. F.eks. en person der hævder sig selv, fører sig frem, har svært ved empati og gensidig respekt, til den anden ende af skalaen, hvor der kan være tale om direkte ondskabsfuld og udspekuleret opførsel. Craig Malkin har udgivet bogen Narcissisme det dårlige og overraskende gode ved at føle sig helt speciel. Hvis man som læser er interesseret i at forstå mere om narcissisme kan den anbefales.
• En tredje gruppe kaldes for dependente med særstatus – Det er en blanding af dependent og særstatus. Disse personer føler sig berettiget til at være afhængige af andre og at andre skal tage sig af dem. De mener andre skal imødekomme deres behov for tøj, mad, husly, transport mm. De bliver vrede hvis andre ikke kan leve op til det. Under særstatus schemaet eller sammen med det finder man ofte usikker i daglige gøremål, hvor personen ikke har en fornemmelse af egne kompetencer og derfor føler sig usikker eller ude af stand til at leve på egen hånd.

Generelt føler personer med særstatus sig specielle, de kan føle sig lidt bedre end andre mennesker. De føler de hører til en elite, hvor de har krav på specielle rettigheder og privilegier. De føler ikke de er bundet til almene principper om gensidighed som er guidende for almindelig sund human interaktion. De prøver at kontrollere andres adfærd for at få egne behov imødekommet, uden empati eller hensyn til andres behov. De insisterer på at de skal have lov til at sige, gøre, og have hvad de vil, uanset omkostningen for andre. Typisk adfærd inkluderer: overdrevet konkurrence minded, snobberi, dominere andre mennesker ved at hævde sig selv, hævde magt på en sårende måde, påtvinge andre eget synspunkt, manipulere og forføre for at få sit eget behov tilgodeset, manglende respekt for andres grænser.
Nu kan det lyde meget negativt at have dette schema og derfor er det vigtigt at vi forstår at dette schema, ligesom de andre schemaer, udspringer af manglende sund kærlighed og sund grænsesætning i barnets tidlige år.

Mål for behandlingen
Det basale mål med behandlingen er at hjælpe personen med at acceptere princippet om gensidighed i menneskelige interaktioner. Ingen har ret til særbehandling frem for en anden. Personen hjælpes til at forstå, hvordan egen adfærd kan såre andre og føre til følelser af tomhed. Målet er at personen udviser respekt for andres grænser og accept af at andre også har behov med ret til at blive imødekommet. Alle har lige ret og lige værd. Ingen har ret til at dominere andre eller påtvinge andre bestemte betingelser eller synspunkter. Ved sund human gensidighed accepterer vi at alle har behov med ret til at blive imødekommet og respekteret, alle kan begå fejl og er menneskelige og har ret til at blive vist forståelse, empati og respekt. Sunde individer dominerer og mopper ikke andre, men respekterer at andre har rettigheder og behov. Impulskontrol og det at følge fornuftige sociale normer om gensidighed og respekt er en vigtig del af behandlingen.

Personer som har “fiasko, mislykkes” schemaet føler sig underlegne i kompetence, karriere, status eller begavelse.

 De føler de har fejlet eller fortsat fejler inden for områderne:

• Fejlet med karriere
• Penge, fejlet økonomisk
• Status, forkert status
• Fejlet med Skole/uddannelse
• Sport, fejlet som sportsudøver

De føler sig fundamentalt utilstrækkelige sammenlignet med andre på deres niveau. De kan føle at de er:

• Dumme, føle sig dum
• Kluntede, føle sig kluntet
• Talentløse, føle sig talentløs
• Uvidende, føle sig uvidende
• Uden succes, føle mangel på succes
• At de i sagens natur ikke har det der skal til, for at de kan få succes

Typisk adfærd er at de overgiver sig til schemaet ved at de ubevidst kommer til at sabotere det for dem selv. Det gør de ved at:

• Præstere halvhjertet
• Bruger undvigende adfærd såsom at udsætte eller slet ikke udrette

Andre overkompenserer for schemaet, det giver sig til udtryk ved at personen overpræsterer. Selvom personen grundlæggende tror at de ikke er lige så smarte, talentfulde eller dygtige som andre, så kæmper de for at modbevise det og udligne forskellen ved at arbejde ekstra flittigt. Personen er ofte ret succesfuld, men føler de snyder og kan blive afsløret. Udadtil ser de succesfulde ud, men på indersiden føler de at de er lige på nippet til at fejle.

Mål for behandlingen
Det er vigtigt at finde ophavet til schemaet og tilrettelægge det terapeutiske forløb efter schemaets specifikke udvikling tidligere i livet.

Det centrale mål for terapien er at få personen til at føle sig mere vellykket og blive lige så succesfuld som deres jævnaldrende. (selvfølgelig inden for realistiske rammer af personens evner, talenter og muligheder).

Det vil som regel involvere et af 3 scenarier:

1. At øge personens niveau for succes ved at opbygge evner og tillid til sig selv. Formålet er at personen ikke længere overgiver sig til schemaet, men i stedet udvikler evne til at præstere det de kan og tro på at det er godt nok. Undvigende adfærd får ikke længere lov til at sabotere personens arbejde.
2. Hvis personen faktisk allerede er succesfuld i forhold til deres potentiale, så involverer målet at hæve vurderinger af egen succes og eller forandre deres perception af andre jævnaldrendes succes. Formålet er at udvikle personens evne til at sætte egne evner i et realistisk perspektiv samtidig med at de også lærer at vurdere andre mere realistisk.

Dette scenarie involverer at hjælpe personen med at acceptere begrænsninger i de evner som personen ikke selv er herre over, men stadig føle sig værdig i sig selv. (Det kan f.eks. være hvis der er tale om ADHD, ordblindhed mm.). Formålet er at finde et realistisk niveau for personens ydeevne og hjælpe ham/hende med at finde accept. På den måde vil mønstret ændres, da personen ikke længere vil føle at de skal præstere på samme niveau som andre med de konsekvenser, at de bliver fastholdt i en følelse af fiasko.

Når en person med schemaet “overinvolveret, sammenfiltret” kommer i terapi, er det ofte med et fokus på en anden nærtstående som de er knyttet til. Det kan være svært både for dem selv og for terapeuten at skelne, hvor personens identitet starter og hvor den anden ender. De er med andre ord sammenfiltret med et andet menneske. Den anden person er som regel en forælder, eller en forælder figur (partner), søskende, chef eller bedste ven.

Personen med overinvolvering føler ekstrem følelsesmæssig involvering og nærhed med forælder figuren, på bekostning af fuld individuation og normal social udvikling. De tror som regel ikke de kan overleve følelsesmæssigt uden konstant støtte fra den anden og omvendt, at den anden ikke kan overleve uden dem, de har desperat brug for hinanden. De føler sig næsten som en person med forælder figuren. De føler de ved hvad den anden tænker og føler uden at de behøver spørge. De føler det er forkert at sætte grænser for forælder figuren og de føler sig skyldige hvis de gør det. De fortæller den anden person alt og forventer at den anden person også fortæller dem alt. De er fusioneret med den anden, og kan føler sig overvældet og kvalt.
På grund af denne sammenfiltreing med den anden har mange et underudviklet selv, en mangel på individuel identitet, det kan opleves som en følelse af tomhed. De kan fremstå som et fraværende selv, fordi de har underkastet deres identitet for at vedligeholde forbindelsen til forælder figuren.
De kan føle de driver omkring i verdenen uden retning, de ved ikke rigtig hvem de er. De har ikke formet deres egne præferencer, eller udviklet egne talenter og evner. Egne naturlige inklinationer er ikke fulgt, det betyder de har ikke fulgt hvad de naturligt er gode til og elsker at gøre. I ekstreme tilfælde kan de spørge sig selv om de egentlig virkelig eksisterer. Deres meninger, interesser, valg, og mål er refleksioner af den person de er sammenfiltret med. Det er som om den anden persons liv er mere virkeligt for dem end deres eget.  Forælder figuren er stjernen og de er satellitten.
Typisk adfærd inkluderer, at kopiere adfærden fra forælder figuren, tænke og tale om den person, være i konstant kontakt med den person, og undertrykke alle tanker og følelser der er i uoverensstemmelse med forælder figuren. Hvis personen prøver at separere sig fra den overinvolverede forældre figur, så oplever de skyldfølelse.

Mål for behandlingen
Det centrale mål er at hjælpe personen med at udtrykke deres spontane naturlige selv, fremfor at undertrykke sig selv og tilpasse deres identitet til forælder figuren. Det betyder at fokus er på at udvikle og mærke egne præferencer og meninger og udtrykke dem naturligt. Personen hjælpes til at kunne udtrykke egne:

• • Præferencer
  • Meninger
  • Beslutninger
  • Talenter
  • Naturlige inklinationer, det personen naturligt indefra føler tilskyndelse til

Helbredelse fra schemaet ses ved at personen ikke længere er fokuseret på forælder figuren (den de er sammenfiltret med) i en usund grad. De er i stedet optaget af og centreret i deres eget liv. De er ikke længere fusioneret med den anden og er blevet klar over, hvor de er forskellige fra den anden og hvor de er ens. De sætter grænser for forælder figuren og udvikler en fuld følelse af deres egen identitet. For de personer som har undgået nærhed, for at undgå overinvoldvering, er målet at etablere forbindelser til andre der hverken er for fjerne eller for overinvolverede.

Personer der har dette schema som dominerende overbevisning, lever deres liv i konstant frygt, de tror at en fare eller katastrofe kan indtræffe når som helst.

De er overbevist om at noget slemt uden for deres kontrol kommer til at ske.

Katastroferne kan f.eks. være:

• Pludselig sygdom
• Naturkatastrofer
• At blive offer for kriminalitet
• At risikere ulykker
• At miste penge
• At blive sindssyg eller få et nervesammenbrud

De er sikre på at en ulykke vil ske og at de er ude af stand til at forhindre det.
Grundfølelsen er angst – rangerende fra lavt niveau af angst til panik anfald for fuld udblæsning.
Disse klienter er ikke bange for at klare hverdags ting, som den afhængige og usikre er det, de er snarere bange for katastrofiske begivenheder.

Typisk bruger personen undvigelse eller overkompensering for at håndtere dette schema.

• At begrænse sit liv
• Undvige frygtede situationer
• Dulme med beroligende medicin
• Laver påtvungne handlinger for at undgå noget frygtet i at ske (kompulsioner= tvangshandlinger)
• Udfører magisk tænkning med henblik på at undgå og forhindre det frygtede i at ske (Kan være tvangstanker eller obsessioner)
• Stoler på tryghedssignaler f.eks. en person de stoler på (eller tryghedsobjekter en amulet, medicin)

Alle formerne for adfærd har det formål at stoppe dårlige ting i at ske.

Mål for behandlingen

Målet med behandlingen er at få personen til at sænke sine skøn over sandsynligheden for katastrofale begivenheder og hæve sine evalueringer af egen evne til at klare de ting der sker.

• Sænke personens skøn af sandsynligheden for en katastrofe
• Øge personens tiltro til egne evner, at de kan og er i stand til at håndtere de ting der sker i livet

Ideel set indser personen at deres frygt for katastrofe er stærkt overdrevet og at de rent faktisk kan komme igennem svære ting i livet.
Det ultimative mål er at hjælpe personen til at stoppe undvigende eller overkompenserende adfærd, og i stedet se det de frygter i øjnene (selvfølgelig inden for sunde fornuftige og acceptable grænser). Vi opmuntrer f.eks. ikke personen til at svømme langt uden for kysten eller køre i stærkt stormvejr, etc.

Er dette schema dominerende, kan personen fremstå som et hjælpeløst barn, der føler sig usikker og ude af stand til at tage vare på sig selv, på egen hånd. Livet opleves som overvældende og de føler sig ude af stand til at håndtere det.

Schemaet har to elementer:

1) Inkompetence: Personen mangler tro på egne beslutninger og egen dømmekraft i hverdags-situationer. De hader og frygter at møde forandring alene; de føler sig ude af stand til at takle nye opgaver på egen hånd og føler de har brug for en der kan vise dem hvad de skal gøre. De føler sig som børn der er for unge til at overleve på egen hånd i verdenen. Uden en forælder vil de måske dø. I den ekstreme del af schemaet vil personen tro at de ikke er i stand til at få mad, tøj, og husly for dem selv, de tror de ikke vil kunne navigere fra et sted til et andet, eller klare simple hverdagsopgaver på egen hånd.

2) Afhængig: Dette element følger det første, fordi personen føler sig ude af stand til at klare sig på egen hånd, er den eneste option at finde en person der kan tage sig af dem eller ikke at fungere overhovedet. De personer som typisk tager sig af dem, er forældre, eller substituerende forældre såsom partnere, søskende, venner, chefer, eller terapeuter. Forældre figuren gør ofte alt for dem eller viser dem, hvad de skal gøre for hver enkelt skridt i livet. Kærne overbevisningen hos personen med dette schema er ” jeg er inkompetent, derfor er jeg afhængig af andre”.

Typisk adfærd er at spørge om hjælp, konstant stille spørgsmål når der arbejdes med nye opgaver, gentagende gange søge råd om beslutninger, have svært ved at rejse alene og klare finansielle anliggender alene, giver hurtigt op, afstår fra yderligere opgaver (f.eks. forfremmelse på jobbet), og undgår nye opgaver. At have besvær med at køre er ofte en metafor for dette schema. Personer med schemaet undgår og frygter at køre alene. De frygter at bilen bryder sammen, de farer vild, eller noget uforudset sker og at de så ikke vil kunne klare det på egen hånd. Derfor har de brug for en der kan løse situationen og håndtere problemerne for dem. 
Som regel kommer personen ikke i terapi med målet om at blive mere uafhængig og kompetent. De kommer for at få en magisk løsning, eller for at få en expert der kan og vil fortælle dem hvad de skal gøre.

De kommer som regel med problemer i form af akse 1 symptomer: angst, fobisk undvigende adfærd, eller stress relaterede fysiske problemer. De kan være deprimerede, fordi de er bange for at forlade en kontrollerende, måske misbrugende partner eller forælder, der fungere som en forælder figur for dem. De tror ikke de kan overleve på egen hånd. Deres mål med terapien er at blive fri for de symptomer, fremfor at ændre deres grundforestilling om at være afhængig og inkompetent.
En lille procentdel der kommer i terapi med dette schema, overkompenserer ved at fremstå, som det total modsatte af afhængige. Selvom de inde i føler sig inkompetente, insisterer de på at gøre alt på egen hånd. De nægter at stole på nogen for at få hjælp til noget som helst. De vil ikke være afhængige, heller ikke i situationer, hvor det er normalt at være afhængig. De kan fremstå som pseudo modne børn, der er vokset op alt for tidligt, de klarer den alene, men de gør det med en stor del angst. De påtager sig nye opgaver og tager egne beslutninger, de præsterer fint og tager gode beslutninger, men inde i føler de som regel altid en frygt for at denne gang vil de ikke være i stand til at klare det.

Mål for behandlingen
Hovedformålet med behandlingen er at øge personens fornemmelse af kompetence og mindske afhængighed af andre mennesker. At øge personens fornemmelse af kompetence, involverer, som regel, at opbygge både selvtillid og evner. At mindske afhængighed af andre personer, involverer at overkomme undvigelse og i stedet udføre opgaver på egen hånd. Ideelt set stopper personen med at være afhængig af andre personer i en usund grad. At opgive at være afhængig er nøglen til behandlingen. Terapeuten guider klienten til en form for respons forebyggelse. Klienten lærer at stoppe med at søge hjælp hos andre, de lærer at klare ting på egen hånd og accepterer at fejle er at lære, de lærer at holde ud indtil de har lært det og får succes og beviser overfor dem selv, at de i sidste ende kan skabe løsninger på problemer. Gennem forsøg og fejl lærer personen at stole på egen intuition og dømmekraft.

Personer med dette schema tror de er anderledes end andre mennesker. De føler sig ikke som en del af de fleste grupper, de føler sig isoleret, udenfor eller udenfor og kigger ind. Der er en følelse af ikke at høre til eller ikke passe ind sammen med andre.

Alle der vokser op med at føle sig anderledes kan udvikle dette schema. Oprindelsen kan tage udspring i mange situationer. F.eks. en familie med en anden religiøs overbevisning end det omkring liggende samfund eller mobning. I skolen kan det være et barn som er ordblind eller særligt begavet, at vokse op i en berømt familie, at have stor fysisk skønhed eller et udpræget defekt udseende, det kan være homoseksualitet, etniske minoriteter, børn af alkoholikere, traume overlevere, mennesker med fysiske, mentale, eller psykiske handicap, forældreløse eller adopterede, eller mennesker der har tilhørt en signifikant højere eller lavere økonomisk status end dem omkring dem. Mange årsager kan ligge til grund for at personen har følt sig anderledes og ikke rigtig som en del af det større fællesskab.
Typisk adfærd hos personer med dette schema er at de forbliver i periferien af grupper, eller helt undgår grupper. De indgår gerne i ensomme aktiviteter, hvor de ikke skal forholde sig til andre end sig selv eller nogle få nærmeste. De fleste enspændere har dette schema. Afhængigt af hvor påvirket den enkelte er af dette schema indgår personen måske i subkulturer, men føler sig stadig fremmedgjort fra den større sociale verden. Han eller hun kan føle sig fremmed fra alle grupper, men have nogle få intime relationer, eller være frakoblet fra stort set alle. Det er vigtigt altid at huske at schemaer kan variere i hvor meget de indvirker i personers liv.

Mål for behandlingen
Helt basalt er det centrale mål i terapien at hjælpe personen med at føle sig mindre forskellig fra andre mennesker. Selvom et menneske ikke føler sig som en del af den almindelige majoritet og normaliteten, så er der stadig andre mennesker som er ligesom dem. I bund og grund er vi alle mennesker med de samme basale behov og ønsker. Selvom vi har mange forskelligheder, så er vi i bund og grund mere ens end vi er forskellige. Der kan være en del af samfundet, som personen aldrig vil komme til at passe ind i, f.eks. en homoseksuel i Jehovas vidner. Men der er andre steder personen vil passe ind. Personen lærer at gå væk fra uvelkomne grupper og finde mennesker og grupper der er mere ens og accepterende. Ofte må mennesker med dette schema foretage store forandringer i livet og overkomme stor indre modstand for at opnå dette.

Når “defekt, forkert og værdiløs” schemaet er dominerende vil det typisk vise sig ved, at personen dybest set føler sig forkert, behæftet med fejl, værdiløs og uelskelig.

Det kan være personlige træk ved dem eller det kan være deres udseende, de føler sig for tynde, for tykke, for dovne, for dumme, for kedelige, for underlige, for trængende, for onde, for grimme, for høje, for lave, for svage. Måske har de uacceptable seksuelle eller aggressive fantasier. Et eller andet ved dem selv føles helt defekt. Det er ikke noget de gør, men noget de føler at de er i sig selv.

En person med dette schema frygter relationer med andre, fordi de frygter at blive afsløret, at andre ser igennem dem og de vil føle sig oversvømmet med skam. Det kan være både i intime relationer, sociale relationer eller begge. Typisk devaluerer personen sig selv eller tillader andre at mishandle eller verbalt misbruge dem. De er hypersensitive overfor kritik og afvisning og kan reagere meget stærkt ved at blive kede af det og dybt nedtrykte eller vrede, alt efter om personen overgiver sig til eller overkompenserer for schemaet. De føler at de er skyldige i deres problemer med andre mennesker. 

Typisk er personen over selvbevidst og laver mange sammenligner mellem sig selv og andre. De føler sig dybt usikre på sig selv, specielt når de er sammen med andre, som de opfatter som ikke defekte.

Personen kan være jaloux og konkurrerende, specielt på områder, hvor de føler sig defekte. F.eks. udseendet. De vælger ofte kritiske og afvisende partnere, som fastholder dem i en følelse af værdiløshed og kan opleve, at de selv bliver kritiske overfor mennesker der elsker dem. Dette er som regel en ubevidst måde at handle og gentage sit mønster på.
Schemaet kan lede til misbrug, spiseforstyrrelser, og andre alvorlige problemer. 

Livsfælden defekthed – at føle sig forkert – værdiløs
Dette schema udvikles som regel tidligt i livet, personen har følt sig uelskelig eller ikke respekteret som barn, er gentagne gange blevet afvist, eller kritiseret af en forælder. Det har skabt en global følelse af at være uelskelig, at føle sig værdiløs. Barnet har troet på forælderens budskab og kommet til at tro på, at forælderen havde ret i at kritisere eller afvise. Barnet bebrejdede sig selv og følte det hele var sin egen skyld. Derfor blev barnet ikke vredt, men i stedet ked af det, skamfuld og trist. Det er dog ikke altid kun forælderen der er årsag til schemaets oprindelse. Det kan også være at det har været en anden signifikant og betydelig autoritet i barnets liv, f.eks. en klasse lærer eller bedsteforælder. 

Mål for behandlingen.
Det primære mål i terapien er at øge fornemmelsen af selvværd. Personer der har healet dette schema, tror på, at de er værdige til at blive elsket og de kan bedre tillade, at andre elsker dem og viser kærlig opmærksomhed. De kan se at følelsen af defekthed var overvurderet eller en fejltagelse indlært i fortiden. Hvis der er tale om en fysisk fejl, retter nogle på fejlen andre kan ikke rette den, men accepterer og erfarer at det ikke har betydning for deres værdi som mennesker. Personen lærer at acceptere uperfekthed og ved, at vi alle er uperfekte og stadig elskværdige. Personer der har healet dette schema slapper mere af sammen med andre, de føler sig mindre sårbare og udsatte når de er sammen med andre, de er ikke længere anstrengte og over selvbevidste når andre lægger mærke til dem. De ser andre som mindre dømmende og mere accepterende. De sætter menneskelige fejl ind i et mere realistisk perspektiv og stopper med at holde hemmeligheder tilbage. Hvis de bliver kritiseret eller afvist, kan de vedligeholde en følelse af egen værdi. Komplimenter accepteres mere naturligt.

Personen vil ikke længere tillade at andre behandler dem nedgørende. De lærer at vælge partnere der elsker dem og behandler dem godt. De udøver ikke længere adfærd der overgiver sig til, undgår eller overkompensere for følelsen af defekthed og værdiløshed.

På engelsk hedder dette schema emotionel deprivation og med det menes, at man tidligt i livet er blevet frarøvet følelsesmæssig nærhed, varme og kærlig kontakt. Dette schema er et meget udbredt schema og forekommer hos mange der søger hjælp, dog kan de fleste ikke genkende schemaet i dem selv. Formentlig fordi de aldrig er blevet opmærksomme på hvad det var de egentlig manglede tidligere i livet. Når et behov ikke er blevet mødt, kan det være svært at vide, at behovet overhovedet findes.

Personer med dette schema føler sig ofte ensomme, bitre eller deprimerede, men uden at vide hvorfor. Det kan også være at der er vage uklare symptomer, som senere viser sig at være relateret til dette schema. Som regel forventer personer med dette schema ikke at andre mennesker inklusive terapeuten vil vise omsorg, forståelse og beskyttelse. De føler sig emotionelt frarøvet og føler måske ikke at de får udtrykt nok varme følelser. De føler ikke der er nogen der kan give dem styrke, vejledning og omsorg.
Grundfølelser kan være:

• Misforstået
• Alene i verdenen
• Snydt for kærlighed – aldrig få den kærlighed man savner
• Usynlige eller tomme

Der findes tre typer frarøvelse eller mangel på nærhed og kærlig kontakt:

1. Frarøvelse / mangel på omsorg – Typisk har der ikke været nogen til at give kram og kærlig opmærksomhed i form af fysisk omsorg f.eks. blive aget, holdt om, krammet, trøstet, Det kan være forældre eller vigtige omsorgspersoner har taget afstand fra at give fysisk omsorg og varme af en eller anden grund.
2. Frarøvelse af empati – der har ikke været en vigtig omsorgsperson, som virkelig har forsøgt at vise empati, ingen der virkelig har forsøgt at lytte og leve sig ind i barnets følelser og behov, det vil som regel resultere i at følelser ikke er blevet valideret og behov for nærhed er ikke blevet imødekommet tilstrækkeligt
3. Frarøvelse af beskyttelse – der har ikke været nogen til at beskytte og guide barnet. Dette efterlader personen med en følelse af at stå alene og ubeskyttet i verdenen

Hos mange personer er dette schemaet ofte kædet sammen med ofre sig schemaet
Typisk vil en person med disse schemaer ikke spørge nære relationer om hvad de virkelig har brug for følelsesmæssigt, de udtrykker ikke et ønske om at få støtte og kærlighed. I stedet fokuserer de på at spørge den anden hvad han/hun har brug for og siger meget lidt om egne behov. De opfører sig som om de er stærkere end de føler sig inde i og de forstærker manglen på omsorg og varm kontakt ved at opføre sig som om de ikke har følelsesmæssige behov. Så de spørger ikke efter det de mangler rent følelsesmæssigt og får det dermed ikke.
De vælger ofte partnere der ikke kan eller ikke vil give følelsesmæssigt. De vælger partnere der er tilknappede, kolde, selvcentrerede, eller trængende og dermed får de ikke noget følelsesmæssigt tilbage. Andre mere undvigende bliver enspændere, de undgår intime følelsesmæssige relationer fordi de ikke regner med at få noget fra dem.
Personer der overkompenserer for schemaet har det med at blive krævende eller vrede når deres behov ikke bliver mødt. De er somme tider narcissistiske: fordi de blev forkælet og havde særstatus som børn, men samtidig emotionelt frarøvet, så de har udviklet en stærk følelse af berettigelse til at få deres behov mødt. De føler de må være ubøjelige i deres krav ellers får de ikke noget overhovedet. Andre er blevet forkælet på andre måder med f.eks. materielle ting, ikke skulle følge regler som andre følger, eller er blevet beundret for et bestemt talent, men de har ikke fået ægte kærlighed.
En anden tendens hos personer med schemaet er en lille procentdel, som fremstår alt for trængende. De kan udtrykke så mange behov, så intenst, at de virker klyngende eller hjælpeløse. De kan have mange fysiske klager og psykosomatiske symptomer, den sekundære gevinst er at få opmærksomhed og omsorg fra andre omkring dem, dette er dog sjældent bevidst.

Mål for behandlingen
Et vigtigt mål er at blive opmærksom på følelsesmæssige behov. Når en person ikke er vant til at få følelsesmæssige behov mødt, er personen ofte ikke klar over at egne behov ikke er imødekommet. Det kræver en særlig indsats at blive bevidst om sine følelsesmæssige behov og udvikling af evnen til at kunne udtrykke dem passende.
Et andet mål er at hjælpe til at forstå at behov er naturlige og rigtige, ethvert barn har brug for omsorg, empati og beskyttelse og det har vi stadigvæk som voksne. Gennem terapien vil vi identificere de følelsesmæssige behov og lære at opbygge relationer til mennesker der er i stand til at imødekomme følelsesmæssige behov.
Det er ikke sådan at andre mennesker per automatik er frarøvende og følelseskolde, men at personer med dette schema har lært adfærdsstrategier der enten leder dem til at være sammen med mennesker, som ikke giver, eller også afskrækker de dem som rent faktisk kan give, fra at møde deres behov. Denne indsigt er vigtig for det terapeutiske forløb.