Author: Dianna

Depression kan opleves på forskellige måder. Enten som en konstant trykkende følelse af at være ked af det eller som en øget irritabilitet og kropslige smerter.

Mange oplever at de ikke føler den samme glæde overfor ting de ellers normalt følte glæde ved. En depression kan også resultere i søvnbesvær og ændrede kostvaner. Lige meget hvordan du oplever den depressive tilstand er det vigtigt at du søger hjælp. Det er skadeligt at gå rundt med en depression i længere tid, uden at få hjælp, enten medicinsk eller med terapi. Du har brug for at blive forstået og få støtte til at komme ud på den anden side igen. 

Ønsker du hjælp til behandling af depression, vil schematerapi være en god metode, du kan læse mere ved at følge dette link -> schematerapi.

Du kan læse mere på Wikipedia’s beskrivelse af Depression.

Forældre fremmedgørelse er et relativt nyt begreb i Danmark og derfor kan det være svært at finde hjælp hvis du oplever at blive udsat for forældre fremmedgørelse. Men det er vigtigt at søge hjælp, så ikke du går rundt med denne belastning alene, det gælder både for dig men også for dit barns skyld. Få inddraget fagfolk med ekspertise så hurtigt du kan.

Jeg vil herunder give dig et indblik i hvad forældre fremmedgørelse er og hvilke negative konsekvenser det kan have for et barn på lang sigt.

Forældre fremmedgørelse er adfærd hvor en forælder intentionelt udviser uberettiget negative holdninger og følelser overfor barnets anden forælder, enten direkte overfor barnet, eller mens barnet overhører samtaler. Denne adfærd har til formål at påvirke og fordreje barnets holdning til den anden forælder, så barnet afviser eller distancerer sig fra den fremmedgjorte forælder. Det er en form for manipulation, der forvrænger barnets opfattelse og relation til den anden forælder, så den stemmer overens med den fremmedgørende forælders opfattelse af sin ekspartner (Jeg skriver ekspartner, fordi det som regel sker efter skilsmisser og samlivsophævelser). Det sker ofte fordi der er en form for kamp om barnet, eventuelt bopælsret, forældremyndighed og samvær og det sker som regel i høj konflikt sager.

Den forælder der fremmedgør kan gøre det af mange forskellige årsager. Det kan være en dyb frygt for at miste barnet f.eks. ved at miste retten til samvær, bopæl, forældremyndighed og dermed risikere, at blive fravalgt af barnet til fordel for den anden forælder. Det vil være smertefuldt for de fleste forældre at miste samkvem med sit barn. Derfor sætter den fremmedgørende forælder alt ind på at påvirke barnets holdning overfor den anden forælder. De uberettiget negative holdninger stammer fra forælderens egne sårede følelser eller oplevelser af uretfærdighed og svigt. Det kan være den anden forælder har fundet en ny partner, eller var utro og derfor gik forholdet i stykker. Den fremmedgørende forælder vil ikke risikere at miste barnet, det vil være for smertefuldt og derfor slår kamp og overlevelsesmekanismer til. Det kan også være en forælder der forsøger at få barnet over på sin side i en højkonflikt skilsmisse for at få ”retten” til barnet. Der kan være elementer af hævn i fremmedgørelsen og barnet bliver et redskab til at få hævn. Der er dog kun en der virkelig taber i denne kamp og det er barnet. Barnet har dybets set brug for at have omsorgsfulde og trygge relationer til begge sine forældre.

Det har dybe konsekvenser for et barn at blive udsat for forældre fremmedgørelse. Det er ikke altid barnet mærker konsekvenserne mens fremmedgørelsen foregår, men på længere sigt frarøver den fremmedgørende forælder barnet en forælder relation. Det er svigt af barnets dybeste behov for begge sine forældre og misbrug af barnet for egen vinding.

Det er vigtigt at huske på at denne type af adfærd fra en voksen overfor et barn betragtes som et psykisk overgreb på barnet. I det Amerikanske diagnosesystem (DSM 5) indgår forældre fremmedgørelse som en diagnose under kategorien psykiske overgreb mod børn. Forældre fremmedgørelse har som regel alvorlige og betydelige konsekvenser for barnet på lang sigt, idet barnet frarøves en nærende relation med den fremmedgjorte forælder. Et barn vil altid eksistere i en viden om at det har to forældre. Bliver den ene forælder nedgjort vil barnet ubevidst føle at en del af dem selv er forkert og uværdig. Dette kan resultere i lavt selvværd, selvhad, angst mm. fordi barnet begynder at hade den side af sig selv der minder om den fremmedgjorte forælder. Det skal siges at dette ikke altid sker, men det er vigtigt at have øje for at sandsynligheden for at dette kan ske.

Langvarige konsekvenser af forældre fremmedgørelse

Forældre fremmedgørelse kan have alvorlig negativ effekt langt ind i barnets voksne liv.

Herunder vil jeg beskrive nogle af de negative psykologiske og sociale konsekvenser det kan have for børn at blive udsat for forældre fremmedgørelse.

• Lavt selvværd

Barnet består dybest set af gener fra begge sine forældre. Når den ene forælder gentagne gange, bliver talt ned, hånet, bagtalt eller på anden måde gjort til syndebuk påvirker det ubevidst barnets egen selvopfattelse, idet barnet godt ved, at det er en blanding af begge sine forældre. Det kan resultere i selvhad hos barnet, når barnet oplever at have nogle træk som minder om det der kommer fra den forælder der bliver udsat for fremmedgørelsen. Udtalelser som ”din far er ligeglad med dig”, ” han kommer aldrig til at elske dig” eller ”din mor er psykisk syg” har ødelæggende betydning for barnet og dets eget selvbillede og kan også resultere i lavt selvværd og allerværst selvhad.

• Depressioner

Depression er en mental tilstand der er udbredt blandt voksne børn som har været udsat for forældre fremmedgørelse. Depressive episoder i ungdom og voksenliv har ofte rod i følelser af at være uelsket og uden relation til den fremmedgjorte forælder. Den tidlige separation og fremmedgørelsen overfor den ene af forældrene har frarøvet barnet en vigtig kilde til omsorg, selvforståelse og en følelse af helhed, denne mangel kan lede til depression.   

• Manglende evne til autonomi og selvstændighed

Når børn bliver manipuleret til at tænke negativt eller fravælge den anden forælder, bliver de indirekte frarøvet friheden til at tage uafhængige beslutninger, baseret på egne fornemmelser. Det er evnen til autonomi der underudvikles, idet barnet styres af den forælder der manipulerer og underminerer tilliden til den anden forælder. Barnet underudvikler evnen til at tage vigtige beslutninger ud fra egen mavefornemmelse, idet barnet indirekte lærer, at de ikke må lytte til deres egne følelser og behov. Det er den manipulerende/fremmedgørende forælder der har magten og står ved roret, det er den forælders behov der er i første række, ikke barnets. Dette mønster følger mange fremmedgjorte børn langt ind i voksenlivet, hvor det bliver svært for dem at stå i sig selv, uden at læne sig op ad en autoritet (kæreste eller forælder).

• Usikker tilknytningsstil

Forældre der fremmedgør, er optaget af egne behov, fremfor at møde barnets emotionelle behov. De kultiverer barnets afhængighed af dem og manipulerer barnet psykologisk for at kontrollere dem. Når børn vokser op i sådan et miljø, har de en tendens til at udvikle usikker tilknytningsstil. Den usikre tilknytnings stil grunder i, at den som skulle have varetaget barnets sunde udvikling ved at lære barnet at mærke egne behov og have friheden til at stå ved dem, i stedet har brugt barnet til at tjene sit eget formål, på den måde er barnet blevet misbrugt i forælderens interesse. Den psykologiske manipulation kan have mange ansigter men tilfældes er hovedformålet, at få barnet til at blive hos en og fravælge den anden. Barnet bliver i bund og grund brugt til at tjene den voksnes behov, det får ikke hjælp til at mærke egne behov hvis ikke det er i den fremmedgørende forælders interesse.

• Alkohol eller stofmisbrug

Voksne børn der lider over tabet af en forælder tidligere i livet, kan vende sig mod brug af rusmidler eller alkohol som en flugtvej for at dulme smerten.

• Mangel på tillid

Mangel på tillid, både til sig selv og andre, er et almindeligt tema hos voksne børn der har været udsat for forældre fremmedgørelse. Nogle voksne børn kan tro at ingen vil kunne elske dem eller tror at ingen ønsker at være sammen med dem, når nu deres egen forældre ikke elskede dem nok til at blive i deres liv. Barnet ved ikke at det var manipulation og en fordrejning af sandheden for at vinde barnet. De er vokset op med at tro på en fordrejning af sandheden, den fremmedgørende forælder har ikke været ærlige omkring deres egen andel i bruddet, eller deres egne egoistiske motiver og de har ikke hjulpet barnet til at se nuancerne og de gode sider i den anden forælder. Det bliver i sidste ende barnets tab.

• Fremmedgørelse overfor egne børn

Tragedier har det med at gentage sig. Mange voksne børn har destruktive mønstre med sig som leder til familie sammenbrud i deres liv som voksne, de oplever ofte dårlige bånd i forældre relationer og fremmedgørelse overfor deres egne børn senere i livet.

• Skilsmisse

Voksne børn som har været ofre for forældre fremmedgørelse har en højere skilsmisse rate i forhold til det nationale gennemsnit. De voksne børn har en tendens til at vælge livspartnere der ligner den fremmedgørende forælder. Disse partnere sætter som regel deres egne behov først, mangler empati for andre og udøver manipulation og kontrol, de bliver en fornyet udgave af den manipulerende forælder og det voksne barn kommer som regel til at lide i relationen med manglende evne til at tro på sig selv, lavt selvværd, mistillid mm. det fører som regel til skilsmisse.

Det er trist at læse om de langsigtede konsekvenser af forældre fremmedgørelse. Ligesom negativ social arv har sådanne mønstre tendens til at gentage sig i livet og går i arv gennem generationer. Vi har tidligere været mere eller mindre blinde overfor dette område og meget uret er helt sikkert blevet begået, både mod ex partnere og børn i selvretfærdiggørelsens navn. Der findes heldigvis mere og mere viden om forældre fremmedgørelse og vi kan gøre noget for at forhindre det. Først og fremmest kan vi søge viden og terapeutisk hjælp, hvis vi som børn blev gjort til ofre for forældre fremmedgørelse og vi kan som voksne forældre tage ansvaret på os og lære nye og sundere måder at relatere til vores ex partner og børn. Jeg håber at denne artikel vil være med til at få forældre til at gribe i egen barm og se på egen adfærd, specielt når det gælder forhold til ex partnere og børn sådan at disse negative effekter kan mindskes.

Hvilke tegn er der hos barnet på forældre fremmedgørelse?

Børn der er udsat for forældre fremmedgørelse, udviser ofte nogle særegne tegn. De tegn vil herunder blive fremsat.

• Barnet er på en nedværdigelses kampagne overfor den fremmedgjorte forælder

Dette viser sig ved at barnet ubønhørligt deltager i at afvise, kritisere, nedværdige, navngive, eller afskrive sig den fremmedgjorte forælder uden at vise følelser af afsavn eller skam.

• Useriøs rationalisering

Når barnet bliver spurgt omkring forklaringer på hvorfor det vælger at udtale sig som det gør, så kommer der svage, useriøse, måske absurde rationaliseringer for deres afvisning eller kritik af den fremmedgjorte forælder.

• Barnet tror det tænker uafhængigt

Barnet insisterer på at deres valg og følelser er deres egne.

• Kan ikke tåle kritik af den fremmedgørende forælder

Barnet forsvarer den fremmedgørende forælder og kan blive meget vred hvis der stilles spørgsmål ved om det er holdninger der kommer fra den forælder der udsætter barnet for fremmedgørelsen.

• Mangel på ambivalens

Barnet opfatter den fremmedgørende forælder som udelukkende god og den fremmedgjorte forælder som udelukkende dårlig. Derfor støtter de kun den fremmedgørende forælders holdninger uanset hvilket emne der drejer sig om.

• Mangel på skyld overfor grusomheden mod den fremmedgjorte forælder

I og med barnet opfatter den fremmedgjorte forælder som udelukkende dårlig, så har barnet ingen empati eller hensyntagen overfor deres måde at behandle forælderen på. De ser ud til at glæde sig over deres had til den fremmedgjorte forælder.

• Brug af lånte scenarier

Barnet bruger minder og holdninger fra den fremmedgørende forælder til at retfærdiggøre deres handling.

• Spreder fjendskab

Barnet spreder aktivt fjendskab til den fremmedgjorte forælders udvidede familie. Italesætter forælderen nedladende eller påpeger fejl og mangler.

Disse otte tegn, som børn der er udsat for forælder fremmedgørelse ofte udviser, kan variere alt efter hvor alvorlig fremmedgørelsen er.

Hvad er tegn på skadende adfærd hos den fremmedgørende forælder?

Nu vil jeg komme ind på hvilke tegn der er på forældre fremmedgørelse hos den forælder der praktiserer det.

• Taler generelt dårligt eller nedsættende om den anden forælder

Alt hvad den fremmedgjorte forælder gør forkert bliver nævnt, måske ligefrem overdrevet. Det kan være det bliver sagt direkte til barnet eller indirekte, hvor barnet overhører forælderen tale nedsættende om den anden forælder til familie, venner og bekendte.

• Får den fremmedgjorte forælder til at fremstå farlig eller syg

Den fremmedgjorte forælder bliver beskyldt for at være psykisk syg, eller være emotionelt ustabil og farlig at være sammen med. Den fremmedgørende forælder vil italesætte den anden forælder så han/hun står i et dårligt lys. Der bliver ikke sat fokus på de gode aspekter ved den anden forælder.

• Den fremmedgørende forælder deler materiale fra retssagen eller sagsagter omkring konfliktsagen vedrørende barnet.

Barnet bliver inddraget i den voksne konflikt og bliver manipuleret til at tage stilling i favør for den fremmedgørende forælder.

• Beskyldninger om manglende kærlighed til barnet

En fremmedgørende forælder kan finde på at sige, din far elsker dig ikke nok, det er derfor han har fundet en anden.

• Æreskrænker den fremmedgjorte forælder overfor autoriteter

Den fremmedgørende forælder italesætter den anden forælder respektløst som en der er uansvarlig eller fremhæver fejl og mangler, udelukkende for at få den anden forælder til at stå i et dårligt lys overfor autoriteter såsom myndigheder, institutioner, psykologer, sagsbehandlere mm.

• Begrænser kontakt

For at afskære barnet og få mere kontrol og magt over barnet afskærer den fremmedgørende forælder barnet for kontakt med den anden forælder. Enten ved at planlægge så det går ud over tid barnet har med den anden forælder, eller at manipulere barnet til ikke at ville se sin anden forælder, fordi der er noget sjovere der sker hos den fremmedgørende forælder.

• Deler forældre konflikt eller ægteskabelige temaer med barnet

Barnet bliver inddraget i tematikker der angår voksne. Barnet har ikke mulighed for at vurdere hvorfor den anden forælder valgte som han/ hun gjorde. Det kan være om konflikt om børnepenge eller utroskab mm.

• Taler nedsættende om den fremmedgjorte forælders familie eller nye kæreste

Det handler for den fremmedgørende forælder om at få den anden forælders liv til at fremstå så negativt som muligt. Det kan være at den anden forælders nye ægtefælle bliver bagtalt som en der har ødelagt mors og fars forhold og den persons skyld at mor og far ikke længere er sammen. Det kan være bedsteforældre der italesættes nedgørende. Alt sammen præger barnets holdning overfor den fremmedgjorte forælders familie og nære bånd.

• Opsnapper opkald eller tekstbeskeder

Den fremmedgørende forælder overvåger eller tillusker sig adgang til at overhøre eller se beskeder som kommer fra den anden forælder.

• Gemmer barnet eller flytter væk

Den fremmedgørende forælder søger for at sabotere samvær enten ved at barnet ikke bliver afleveret eller at han/hun vælger at flytte væk, uden den anden forælders vidende og tilsagn.

Men intet er helt sort hvidt og det komplekse er at forælder fremmedgørelse indimellem kan være berettiget. Det vil jeg komme nærmere ind på herunder.

Hvornår er der tale om fremmedgørelse og hvornår er det ikke forældre fremmedgørelse?

Forældre fremmedgørelse kan indimellem være berettiget. Vi skal skelne imellem hvornår der er tale om en juridisk berettiget grund til at beskytte barnet mod den anden forælder. Et barn der afviser en af sine forældre på grundlag af oplevelser med f.eks. at blive slået er alvorligt og skal selvfølgelig undersøges og respekteres. Dog er det ikke altid så ligetil at finde ud af om barnets udsagn er berettiget. Eksempler fra den virkelige verden indebærer at en forælder manipulerer barnet til at sige at det er blevet slået, også selvom det intet hold har i virkeligheden. Det er utrolig komplekst og der er visse tegn som det er vigtigt at undersøge og forholde sig til. Et tegn kan være barnets attitude, er det et barn der står frem og åbent proklarerer at de er blevet slået, uden at vise tegn på at være skamfuldt eller tynget af situationen. Børn der udsættes for vold, forsøger ofte at skjule det og skammer sig over det. Det er også vigtigt at se på barnets holdning overfor den forælder der fremmedgør den anden. Er barnet nuanceret i sit syn på den forælder, eller er det som om barnet har et entydigt og farvet billede af den forælder som den gode/rigtige og den anden forælder som den forkerte.

En forælder der er alkoholiker kan godt risikere at blive afvist af sit barn. Det er ikke nødvendigvis forældrefremmedgørelse. Det kan være at barnet har en fornuftig grund til at føle sig utryg i den alkoholiserede forælders hjem. Barnet vil i sådan en situation som regel have det svært og være tynget, det vil være svært for barnet der ikke er fremmedgjort at skulle vælge en forælder fra. Det er altså utrolig komplekse situationer at skelne i og det kræver en utrolig dygtig indlevelsesevne og grundig viden om familien, at kunne forstå de årsager og mekanismer der træder i kraft. Det er dybe bånd og tilknytning der står på spil.

En forælder kan have gode grunde til at beskytte et barn mod den anden forælder. De gode grunde inkluderer en familie historik med psykisk eller fysisk vold i hjemmet, seksuelt misbrug, omsorgssvigt, mentale forstyrrelser eller stofmisbrug. Dette sker ofte i højkonflikt sager, hvor børn står i midten og trækkes gennem retssystemet til høringer mm. Det er vigtigt, som forældre, at vurdere om barnet i virkeligheden tager mere skade af at skulle igennem en lang retssag. Retssager og afhøringer er stressende og mange børn rammes af dette mareridt når forældre ikke kan finde ud af at tage ansvar for deres fælles forældreskab.

Hvornår er kritik uberettiget?

Det er vigtigt at skelne, hvornår kritik mod den anden forælder er berettiget eller uberettiget. Hvis fx en far er voldelig og har et hashmisbrug, så er der en ganske god grund til at en mor ønsker at beskytte sit barn mod faderen. På den anden side kan man stille spørgsmål tegn ved om ikke et barn altid har ret til at kende begge sine forældre. Det er svære afgørelser at navigere i og derfor vigtigt at der i forældremyndighedssager er specialuddannede fagpersoner, der kan undersøge sagen i dybden. Uberettigede anklager har ikke hold i virkeligheden, eller i hvert fald ikke tilstrækkelig berettigelse til at barnet skal tage afstand fra den forælder. Alle børn har i bund og grund ret til og behov for at have et kærligt forhold til begge sine forældre. På den måde kan barnet integrere sig selv som et psykisk helt individ, for til sidst at finde sin egen identitet og frigøre sig fra sine forældre. 

Hvor kan du søge hjælp til forældre fremmedgørelse?

Oplever du at blive udsat for ovenstående bør du søge hjælp til at håndtere den svære situation. Det er ekstremt smertefuldt for alle implicerede at være involveret i konflikter der tager sådan en skadelig drejning som forældre fremmedgørelse. Uanset hvordan du oplever at dit barn er blevet vent imod dig, så hold modet oppe. Dit barn er blevet udsat for manipulation og er ikke selv skyld i det der sker. Barnet har ikke den modenhed det kræver at kunne gennemskue sådan en adfærd fra en voksen. Derfor er det vigtigt at hente støtte hos kvalificerede fagpersoner som kan rådgive dig og støtte dig emotionelt. Uden den rette emotionelle støtte er det sandsynligt at den fremmedgørende forælder får succes med sit fremmedgørende projekt fordi det kan have en tendens til at blive selvforstærkende når smerten er stor. Undlad at deltage i denne ødelæggende magtkamp og gør alt hvad du kan for at holde dit eget liv stabilt og sikkert. I sidste ende vil de fleste forældre der udsætter deres børn for denne form for manipulation blive afsløret.

Jeg har gennem flere år fordybet mig inden for dette område og undersøgt hvordan det kan hænge sammen med konflikter mellem forældre, hvor der er personlighedsforstyrrelser, alkoholmisbrug, narcissisme og andet konfliktmateriale. Du er velkommen til at tage kontakt uanset om du selv er blevet udsat for forældre fremmedgørelse som barn og kæmper med følgerne, eller hvis du oplever at blive udsat for fremmedgørelse af din ekspartner. Jeg vil rådgive og støtte dig med den viden jeg har indenfor området. Det skal siges at jeg på ingen måder kan give juridisk rådgivning. Jeg kan udelukkende hjælpe dig med at bearbejde de psykiske konsekvenser og rådgive dig psykologisk.

Du kan her læse om hvad narcissisme er og hvordan du genkender de karakteristiske træk hos narcissister.
Du vil også kunne læse om hvordan man kan forstå narcissisme på et spektrum. Hvis du ønsker at gå dybere og afklare med dig selv om du har narcissistiske træk, er det muligt at få lidt mere afklaring i slutningen af denne artikel, hvor der findes et link til en selvtest.

Hvad er en narcissist?
Du kan have hørt din veninde tale om at hendes chef er psykopat eller at hendes ex kæreste var narcissist. Måske tænker du selv, at en af dine nære er så svær at være sammen med, at personen kvalificerer sig til en diagnose.
Begreberne narcissisme eller psykopater fylder mere og mere i vores daglige tale. Gennem blandt andet tv-programmet ”Din psykopat” fortæller læge Charlotte Bøving om hvordan det har været at vokse op med en psykopatisk far. Vi kender også forfærdelige eksempler på svært forstyrrede personer der begår mord eller seksuelle krænkelser, disse personer anses som regel også som psykopater.
Men hvad vil det sige at være psykopat og hvordan er det forskelligt fra Narcissisme. Det vil jeg forsøge at svare på gennem denne artikel. Først forklarer jeg hvad psykopati er og bagefter kommer jeg ind på narcissisme.

Hvad er psykopati?
Psykopati er en alvorlig form for personlighedsforstyrrelse, hvor personens måde at forholde sig til sin omverden i den grad afviger fra det som kulturelt er opfattet som normal adfærd og holdning. I lægefaglig retorik taler man om dyssocial personlighedsstruktur. Det er ca. 2-3 procent af befolkningen der udgør denne gruppe og forekomsten er højest i fængsler og kriminelle miljøer. Der er registreret flere mænd end kvinder inden for denne gruppe.
Der er en række karaktertræk som gør sig gældende ved sådan en alvorlig personlighedsforstyrrelse, det er helt klare advarselssignaler til dig om at du skal holde dig fra nære interaktioner med den type person. Jeg beskriver disse træk herunder.

Grov ligegyldighed over for andres følelser – personen vil have en tendens til at udnytte andres følelser til egen fordel. Det har ingen betydning om de kommer til at såre eller træde på andre mennesker for at opnå et mål.
Manglende ansvarsfølelse – ansvaret fralægges og det er som udgangspunkt altid de andre eller den anden der har skylden. Det er alle de andre den er gal med i psykopatens øjne.
Manglende respekt for sociale normer – personen opfører sig som en der har en særlig ret til selv at bestemme, hvornår noget er i orden og hvornår det ikke er. Det gælder også det at begå kriminalitet, lyve, manipulere andre mennesker mm.
Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre – er ikke interesseret i personer som ikke længere kan ”bruges” til egne ønsker og formål.
Lav frustrations- og aggressionstærskel – personen vil have tendens til raseriudbrud hvor der ødelægges ting, eller ligefrem voldelig adfærd.
Manglende evne til at lade sig påvirke af erfaringer, inklusiv straf – personen har en lav læringskurve. Fordi der er meget lav ansvarstagen og nærmest ingen selvrefleksion, evner personen ikke at lære af egne fejl. Dybest set føler personen ikke, at det overhovedet er deres ansvar, derfor opstår muligheden for at tage ansvaret på sig og lære af det heller ikke.
Personen vil have tendens til at bortforklare, fralægge sig skyld og projicere dette ud i omgivelserne – personen vil altid have en forklaring på hvorfor lige præcis den adfærd han eller hun lagde for dagen var berettiget og at de måske ligefrem selv er helt uskyldige eller ofre for andres opførsel. Det er aldrig egen fejl.
Personen udviser ingen tegn på skyldfølelse eller anger – det er meget svært for ham/hende at komme med en oprigtig undskyldning. Der vil ikke være tegn på at personen prøver at forsone sig.
Empati og medfølelse kan læres men bruges i det omfang at det gavner psykopatens egne interesser og behov.
Som det fremgår af listen, er det alvorlige adfærdstræk som vil have konsekvenser for de personer der er omkring denne person. Denne type personlighed kan være stærkt charmerende i starten og føles måske spændende at være sammen med, fordi de kan være iderige, forførende og søde overfor dig. Men pas på, afvent og se på personens livshistorie, spørg eventuelt ind til tidligere parforhold og se hvordan ex kærester bliver italesat. Læg også mærke til hvordan personen er i stand til at reflektere over egen andel i de ting der er sket tidligere i hans/hendes liv. Vær varsom såfremt du er kommet i kontakt med den type af personlighed, uanset hvor forførende han/hun er, så iagttag og dan dig et helhedsindtryk over noget tid. Hvordan imødekommer personen dig hvis du sætter grænser? eller hvis du kommer med en reel kritisk? f.eks. hvis han/hun er kommet flere timer for sent eller har glemt en aftale med dig. Bliver personen vred over den reelle kritik du kommer med? Eller er det et hav af dårlige undskyldninger uden et egentligt hensyn til dine følelser?
Som udgangspunkt er det bedste råd, at holde sig langt væk, også selvom han/hun er så charmerende at være sammen med i starten. Pas på dig selv og søg mennesker som er bedre i stand til at tage ansvar for sig selv og imødekomme dine følelser.
Psykopati eller dyssocial personlighedsstruktur er ikke det samme som det at have narcissistiske træk. Der er nogle vigtige grader af skadelig adfærd at tage i betragtning. Herunder vil jeg gå lidt dybere ind i hvad narcissisme er.

Hvad er narcissisme?
Narcissisme er en form for opblæst ego, altså et ego ude af proportioner. Der kan være forskellige grunde til at en person ”lider” af et opblæst ego. Noget af forklaringen kan ligge i opdragelsen. Måske er personen blevet overforkælet og har haft en særstatus i familien. Der har måske været mangel på sunde og relevante grænser. Gennem særstatus og særbehandling er personligheden dannet og kommet til at opfatte sig selv som en der er mere berettiget end andre. Det er en forkælet form for narcissisme. Det betyder ikke at personen ikke er i stand til at ændre sig eller forstå at hans/hendes adfærd har konsekvenser for andre. Måske bliver den forkælede narcissisme type fornærmet over at du kan tænke der er noget galt med vedkomnes adfærd, men er der en grad af sundhed til stede i personen, vil de kunne rette ind og ændre sin adfærd.
Det opblæste ego kan også stamme fra en form for overkompensering. En forklaring kan være at personen er vokset op med betydelig mangel på nærhed, kærlighed og omsorg. Måske har en forælder været hård og kontant, udsat barnet for kritik og barnets selvværd har lidt under det. I takt med at barnet vokser op er han/hun begyndt at kompensere for at føle sig forkert. Personen kan have bygget en bestemt identitet op som dækker over det ødelagte selvværd. Der er altså tale om et falsk selv som personen identificerer sig med. I stedet for at mærke det lave selvværd bliver personen afhængig af sit nye og mere kompetente og ofte opblæste selvbillede.
Egentlig stammer ordet narcissist fra den Græske myte om Narcissus der kun kan se sig selv og ender med at falde i endeløs fordybelse i jagten på sit eget spejlbillede. En typisk narcissist er selvoptaget og kan ikke se realistisk på sig selv eller dem omkring ham eller hende. Det kan jo til forveksling godt ligne de ovenstående træk der blev beskrevet ovenfor, men alligevel adskiller det sig ved graden af skadelig adfærd.
Den dyssociale personlighed ligger altså langt yderligere og er kendetegnet ved mere alvorlig skadelig adfærd end en person med narcissistiske træk. Herunder vil jeg beskrive nogle af de træk som er fremtrædende hos narcissisten.

Narcissistiske træk
Ligesom menneskers personligheder varierer, kan de måder narcissisme viser sig på også variere. Derfor kan det være rigtig svært at afgøre om en anden person er psykopat, narcissist eller har tenderende narcissistiske træk.
Selvoptaget – personen er meget fokuseret på sig selv og egne behov
Mangler empati og indlevelsesevne, men kan godt have en indlært evne til at forstå andre mennesker og vise sympati
Føler sig berettiget med en form for særstatus – kan f.eks. blive voldsomt irriteret i trafikken over andre bilister fordi personen føler at han/hun skal være den der er forrest. Eller kræver særbehandling og ekstra service på restauranter og kan opføre sig nedladende/irettesættende over for personalet
Ekstrem anerkendelsessøgende, personen har brug for opmærksomhed og bringer ofte sig selv i centrum eller lider under manglende anerkendelse
Grandios selvopfattelse der er ude af proportioner med det personen, egentlig står for eller kan – en overdreven følelse af at være betydningsfuld selvom personen ikke er mere eller mindre end alle andre
Sætter reglerne og dominerer samspillet
Overfladisk – fokus på ting og objekter der kan signalere status
Bruger andre mennesker til egne formål og har ikke forståelse for andres grænser hvis ikke de passer ind i narcissistens plan
Alle disse træk kan spænde fra milde grader af narcissistiske træk til de rigtig alvorlige hvor der er total mangel på samvittighed og medmenneskelighed. Når du søger viden om narcissisme er det højst sandsynligt fordi du er stødt på en person du tænker er narcissist og derfor en person der kunne befinde sig i den høje ende af spektret. Herunder vil jeg uddybe to typer af narcissisme, den klassiske og ondartede narcissist. Men det skal nævnes at det have narcissisme i sit liv eller som et træk ikke nødvendigvis er dårligt. Dette beskrives nærmere i slutningen af artiklen, hvor jeg henviser til Dr. Craig Malkin’s model for narcissisme på et spektrum.

Hvad er sund narcissisme?
Den sunde narcissisme er at være i balance mellem yderpunkterne ”total mangel” på selvværd og et ”arrogant opblæst selv”.
Den sunde narcissisme kendetegnes ved:
Evnen til at tage ansvaret for at skabe egen trivsel og livsglæde i livet og i ens nære relationer.
At vurdere sig selv positivt, samtidig med, at man viser respekt for sine medmennesker, altså en tilpas og afstemt mængde ydmyghed uden mangel på selvværd.
Et sundt afstemt selvværd, der stemmer overens med det man står for som person og det man har udrettet.
Evnen til at sætte sunde grænser og dermed at passe på sig selv og andre.
Mennesker med sund narcissisme vil være rare og behagelige at være sammen med. De kan stå i centrum uden at blive overvældet og forlegne, de opsøger ikke konstant at stå i centrum ved fx at dominere samtalen og tale om egne meninger og holdninger, eller praler med alt det de ved. Der er en form for balance og ligevægt mellem personen og hans/hendes omgivelser hos den sunde narcissisme. Den sunde narcissisme er kendetegnet ved, at personen ved hvornår, det er på sin plads at give efter eller stå fast. Der er en fleksibilitet og evne til at tilpasse sig de ydre omstændigheder, så der skabes ligevægt og balance i personens relationer. De kan udvise empati og dyb medfølelse for sine medmennesker, samtidig med at de beskytter egne grænser. Sund narcissisme kan tåle at give andre plads og vil ikke stå stålfast på sine rettigheder/meninger hvis det er skadeligt eller går ud over nære relationer.

Hvad er klassisk narcissisme?
En klassisk usund narcissisme er kendetegnet ved at personen har en arrogant og opblæst adfærd. Personen sætter gerne sig selv i centrum ved at smigre sig ind og dominere samtaler og relationer. De udnytter andres gode vilje til egen fordel og egne behov. Manipulation er et middel til at forføre dem omkring ham/hende ved at være sød, flirtende og sjov i det sociale samspil. På den måde får personen sine tilhørere/publikum fanget ind og kan dermed begynde at fordreje og manipulere virkeligheden til egen fordel. Det karakteristiske er, at det ikke er til andres fordel, men udelukkende personens egne interesser, f.eks. at bevare en bestemt position. Den usunde narcissist har en skamløs relations stil (som personen der kun inviterer én, eller taler med én, hvis de selv kan profitere af det). Usunde narcissister har en grandios selvopfattelse med en stærk tendens til at overvurdere sig selv og egne evner. Det kan opfattes eller virke som benægtelse af realiteten og være temmelig påfaldende når man sammenligner det personen siger om sig selv, med de relationer personen har til sine omgivelser.
Ofte bruges der en lidt drillende subtilt nedladende stil af narcissisten overfor andre. Det kan være svært at gøre op med, da det jo virker temmelig uskyldigt, men som samtidig er med til at holde en vis form for dominans i relationen. Den usunde narcissisme er fordomsfuld og har en udisciplineret kognitiv stil, tænker sort hvidt om sin omverden og er ikke typen der tilgiver eller ser på formildende omstændigheder. De kan have en tendens til at undgå det seriøse og forpligtende, såvel som længerevarende intime nære relationer, da det kan være svært for den usunde narcissist at indgå i et ligeværdigt intimt forhold og investere sig selv i det. De kan bilde sig ind, at andre mennesker synes de er vidunderlige, er misundelige på dem, eller beundrer dem (altså de ser sig selv som vidunderlige og fantastiske mennesker).
Lige så social som personen er i det sociale ydre liv, lige så tvær og utilnærmelig er personen ofte i privatlivet. De reagerer med stilhed, afstand, utilnærmelighed og vrede i det private, når partneren kræver noget af dem, eller partneren ikke opfører sig som narcissisten ønsker.

Den ondartede narcissisme
Den ondartede narcissisme er en helt anden type personlighed. Hvor den klassiske narcissist ikke er ond eller skadende med overlæg, er det hos den ondartede langt mere sadistisk og nydelsesbetonet at ødelægge andres menneskes liv eller umenneskeliggøre andre.
Andre mennesker bruges til at opfylde egne behov og interesser. Narcissisten kan bruge egne børn som forsyning til at få nærvær og intimitet. Børnene kan ende med at blive følelsesmæssigt underernærede fordi det er forælderens opfattelse af barnet (benægtelsen) og behov (være superforælder) der konstant er i forgrunden. Narcissisten vil her være opsøgende overfor mennesker der kan give ham/hende status eller magt. Andre mennesker bruges som forsyning til at få beundring, anerkendelse og opmærksomhed, alt det som kan fjerne narcissisten fra at mærke tomrummet i sig selv. Måske er personen ligefrem en redder/helt der nyder godt af at være den der er ovenpå i relationen, men samtidig bag den andens ryg taler nedladende og hånligt. Den ondartede narcissist har en bevidst dagsorden, hvor hans eller hendes ofre bliver spundet ind i et net af usandheder og manipulation til narcissistens egen fordel. Narcissisten kan ændre personlighed på et splitsekund, hvis du vover at sige dem imod. Og de kan blive sukkersøde og forføre dig på en lyserød sky straks efter, for igen at få dig spundet ind i sin magt og kontrol. Den ondartede narcissist vil altid sørge for at være på toppen af relationen, den der har det sidste ord og du kan ikke få et argument igennem. Der er ingen anerkendelse eller empati for dit synspunkt medmindre det taler i narcissistens favør. Ofte ender det med at narcissistens offer mister sin sunde forstand og gør alt for at gøre narcissisten tilfreds og dermed undgå vredes udbrud og svær konflikt, bare for at få ro i forholdet til narcissisten. Det er opslidende og drænende og mange der kommer ud af sådan en relation skal bruge lang tid på at genskabe sig selv og genvinde troen på eget selvværd. Den ondartede narcissist bruger vold, det kan være fysisk eller psykisk terror med vredesudbrud, hvor der ødelægges ting (måske dine ting), trusler, stilhed, afstraffelse, hvis ikke du indordner dig hans/hendes ønsker. Der er her tale om en udspekuleret og manipulerende type person, som ikke står af vejen for at bruge dig i sit spil. Det spil hvor han/hun selv er kongen/dronningen, den der bestemmer reglerne men også den eneste der kender det sande regelsæt og den eneste der har ret til at bryde dem uden at skulle bøde for det. Den ondartede narcissisme kan betragtes som en afhængighed, man kan sige at personen er afhængig af at føle sig grandios, det giver personen en form for rus og fjerner ubehaget ved at mærke sig selv og egen tomhed.
Der er altså både en sund måde og en usund måde at have narcissisme i sit liv. En vigtig indikator når du vurderer både dig selv og de besværlige personer i dit liv, er at se på de nære relationer. Hvad er kvaliteten af de nære relationer personen har. Er der tale om overfladiske flirtende relationer eller dybe respektfulde nærende relationer. Er der tale om et mønster med manglende evner til empati, intimitet, seriøsitet og ansvarstagen, eller er der tale om en person som har dybe nære relationer som er opbyggende og som er funderet i gensidig respekt og intimitet. Dette kan ses specielt i relationer som parforhold men også i forhold til familie, venner og kollegaer. Er der overensstemmelse mellem det personen siger om sig selv og det personen rent faktisk står for eller har opnået i sit liv. Mange aspekter af personens liv er værd at tage i betragtning hvis du mistænker dig selv eller en du kender for at være narcissist.

Hvordan kan vi forstå narcissisme på et spektrum?
Jeg vil herunder komme ind på hvordan vi kan forstå narcissisme på et spektrum, men for at gøre det vil jeg bede dig om at læse myten om Narcissus. Dette for at give dig et indblik i hvordan mangel på narcissisme kommer til udtryk. Mangel på narcissisme bliver synligt i myten gennem figuren Echo der ingen stemme har i sig selv og som forelsker sig i narcissisus. Efter myten er blevet beskrevet går jeg mere i dybden med selve spektrummet som det beskreves af dr. Craig Malkin.

Myten om Narcissus

”For længe siden i det gamle Grækenland levede en ung mand Narcissus. Han var søn af flodguden Cephissus og nymfen Liriope. Hans guddommelige ophav havde velsignet ham med et gudesmukt ydre. Med bølgende løkker af hår og en krop som en ægte græsk gud, formet af år med klatring i træer og jagt af dyr havde Narcissus hurtigt en skare af beundrere omkring sig.
Unge som ældre faldt for ham ved første øjekast og snart nåede rygtet om ham ud over den menneskelige verden. Hver gang han vandrede gennem skoven og de fine kildevæld, tiltrak han sig et publikum af vandnymfer, der higede efter at få et glimt af ham. Narcissus blev vant til al den opmærksomhed og beundring men tilbød aldrig en velkommen response. Lige så legendarisk hans smukke ydre var blevet, lige så velkendt blev hans ligegyldighed. Han afviste alle dem som prøvede at nærme sig ham. Det var som om han så sig selv over venlighed og kærlighed, som om han så sig selv over den almindelige verden af mennesker, over alle, selv over Guderne.
En dag tilsluttede nymfen Echo sig skarene af urekrutterede elskere. Som solen brød gennem trækronerne, fik hun et glimt af Narcissus på jagt gennem skovens dyb. Hendes hjerte brændte. Ude af stand til at se væk fulgte hun efter ham, først diskret bag blade og træer og senere mere lydhørt direkte i hans fodspor. Snart opdagede Narcissus at han blev fulgt.
”Hvem der”? Kaldte han ud
Echo prøvede at svare ham, men hun havde ikke en stemme. Echos stemme var fjernet som et resultat af en ældgammel forbandelse af Gudinden Hera. Echo prøvede at svare men kunne ikke andet end at gentage hans ord.
”Hvem der”? Svarede hun trist.
”Kom frem nu”, kommanderede han
”Frem nu” svarede hun med tåre i sine øjne.
Narcissus blev irriteret ”vis dig selv” sagde han vredt
”dig selv” sagde Echo mens hun stille kom frem og lagde armene omkring ham
Men hans hjerte forblev koldt ”Gå væk med dig” ” jeg dør hellere før jeg elsker dig” sagde han og forlod hende.
”elsker dig” sagde Echo grædende. Ydmyget og knust forsvandt hun ind i den tætte skov.
Guderne blev trætte af de vrag der kom i kølvandet på Narcissus. En mand ved navn Ameinias var blevet så fortvivlet over at Narcissus afviste hans tilnærmelser, at han drog et svær gennem sig selv. Men før det havde han bedt en stille bøn til hævnens Gudinde Nemesis. Hun svarede med en forbandelse som passede til den grusomhed hun var vidne til. Narcissus skulle selv kende til smerten ved uforløst kærlighed.
En eftermiddag snart efter kom Narcissus forbi en smuk spejlblank skovsø. Tørstig efter sin tur gennem skoven, bøjer han sig ned for at drikke af det klare vand. Lige inden han møder overfladen får han i vandet, et glimt af det smukkeste ansigt. Han var så omtåget af forbandelsen fra Nemesis at han ikke opdagede at det var hans eget billede han så i vandet. Hans hjerte bankede hårdt i brystet, han havde aldrig mærket sådan en følelse før, en dyb længsel, en glæde ved at være i nærheden af en anden. Måske er det kærlighed tænkte han.
” kom og vær sammen med mig” sagde han længselsfuldt.
Men der var stilhed
”hvorfor svarer du mig ikke” græd han mens han kiggede på sin egen refleksion.
Han bøjede sig ned for at kysse det smukke ansigt, men straks forsvandt det fra hans øjesyn.
”kom tilbage” græd han mens han gang på gang prøvede at række ud efter den smukke mand.
Timerne gik, dage gik, til sidst rejste Narcissus sig og sagde højt til sig selv. Nu ved jeg hvad jeg skal gøre.
”jeg kommer til dig” sagde han til vandet, ”på den måde kan vi være sammen”.
Og så dykkede han ned i skovsøen, dybere og dybere ned i mørket i en jagt på sit eget smukke spejlbillede. Han forsvandt helt ud af syne og aldrig kom op til overfladen igen.
Få øjeblikke senere, voksede den smukkeste lilje frem og bøjede sine smukke blade ned mod skovsøens overflade hvor den reflekterede sit eget spejlbillede.”

Den beskrevne myte er en fri oversættelse af myten som den er beskrevet i bogen The narcissist test af Dr. Craig Malkin

Hvorfor et spektrum?
Narcissisme kan inddeles på et spektrum, som går fra mangel på sund narcissisme i den ene ende til utilpasset og skadelige narcissisme i den anden ende. I midten af spektrummet findes den sunde narcissisme.
Siden tidernes morgen har det inden for filosofien været et moralsk dilemma om det gode menneske skal elske sig selv eller andre højest. Selv i biblen står der ”du skal elske din næste som du elsker dig selv”. Selvkærlighed er ikke usundt, meget forskning viser, at mennesker med et positivt syn på sig selv og en god tiltro til omverdenen også klarer sig godt på mange planer.
Sigmund Freud satte Narcissisme begrebet ind i en ny kontekst, han beskrev det som en vigtig udviklingsfase i barndommen. Han mente det var en afgørende fase for at kunne danne meningsfulde og tætte forhold. Vores passion for os selv som børn giver os energien til at række ud til andre og bruge andre til at få vores behov imødekommet. Vi er nødt til at overestimere værdien af os selv for at vi kan se andre som vigtige personer.
Inden for psykologien blev narcissismebegrebet diskuteret af Heinz Kohut og Otto Kernberg. De så meget forskelligt på narcissisme. Kohut mente, at det er vores behov for at udvikle et solidt selv der driver os frem i livet. Han så narcissisme som vitalt for et godt velbefindende gennem hele ens liv. Han mente, at narcissismen forsyner os med ambition, fremdrift, kreativitet og resiliens. Børn får et sundt selv opbygget af forældre der spejler det som et vigtigt og værdifuldt barn. Og barnet ser sig selv som elsket og værdsat af to helt særlige og gode mennesker, dets mor og far. Når barnet bliver mødt og får dets basale behov dækket, vil det også udvikle en sund selvkærlighed, det vil tro på sig selv og egen værdi i livet og stræbe efter at få ambitioner, ønsker og mål indfriet. Et sundt selvværd og tro på egen værdi og rettighed i livet, fremfor at være selvudslettende er en form for sund narcissisme.
Otto Kernberg var enig med Kohut i at sund narcissisme forsyner os med selvværd, stolthed, ambition, kreativitet og resilience. Men i modsætning til Kohut havde han udviklet et syn på den grandiose narcissisme som skadelig. Kernberg havde gennem sit arbejdsliv haft at gøre med mennesker der var alvorligt mentalt forstyrrede med tendenser til psykoser og aggression. Han mente, at nogle af disse mentalt forstyrrede mennesker nærmest var de rene uhyrer, der i den grad var blevet udsat for svigt op gennem deres opvækst. De havde ikke fået en god og kærlig spejling af forældre, og havde ikke fået deres basale behov dækket i tilstrækkelig grad. Netop derfor udviklede de sig i retning af ydergrænserne på spektrummet, enten total mangel på narcissisme eller med et stort og overkompenserende ego der dækker over et ødelagt og svigtet menneske.
I dag er der kommet mere viden til og narcissisme udvikles ikke kun i forbindelse med mangel på forældres omsorg og kærlige spejling. Der kan også være tale om en opvækst med manglende sunde grænser, mangel på følelsesmæssig intimitet og samtidig overforkælelse. Et barn kan vokse op med en form for særstatus i forældres øjne og føle sig berettiget til at være noget helt specielt og få speciel behandling fra alle andre, også senere i sit liv.
Man kan altså ikke udelukkende sige at det at have narcissisme er dårligt. Derfor giver det også mening at se narcissisme på et spektrum, hvor der i den ene ende er total mangel på sund narcissisme og i den anden ende er stærk afhængighed af et opblæst ego.
Dr Craig Malkin som jeg referer til her i artiklen er professor i klinisk psykolog og underviser på Harvard i medicinske studier. Han beskriver et spektrum af narcissisme, hvor midten af spektret er der, hvor en person er mest i balance med sig selv og sin omverden.

Narcissisme spektrum – Model over det narcissistiske spektrum
Når vi skal forstå narcissismespektret, er det vigtigt at have både Echo og Narcissus i tankerne. Echo er narcissistens modsætning med en total mangel på egen stemme. Hun er forelsket i narcissisten men har ikke nok stemme i sig selv til at stå frem med sine egne meninger og holdninger. En total mangel på narcissisme eller egenkærlighed er heller ikke sundt.
Personer der placerer sig på 0 i spektret nyder aldrig følelsen af at være noget særligt eller speciel på nogen som helt måde. Måske har de aldrig rigtig følt sådan. Gennem religion og kultur får vi som regel banket ind i vores hoveder, at man ikke skal tro man er noget, eller det at føle sig som noget særligt er egoistisk og dårligt. Men vi skal ikke undervurdere betydning af hvor vigtigt det er at have et sundt solidt selvværd. En person der befinder sig på 0 vil ofte afvise at få ekstra hjælp og støtte selv i svære stunder. De vil ikke føle at de er berettiget til nogle goder eller speciel opmærksomhed overhovedet. De kan være stærkt i tvivl om egne værdier og behov selv i det daglige liv. Det skaber problemer i relationer, fordi andre ikke kan mærke hvor personen er følelsesmæssigt. De vil have en tendens til at gemme sig væk og undgå særlig opmærksomhed i nære relationer men også på jobbet. Tænk på den stille søde og venlige kollega der aldrig rigtig står frem og som altid indretter sig efter gruppens behov uden indvendinger. Man kan spørge sig selv, hvor stor er chancen for at nå egne ambitioner i livet og et tilfredsstillende parforhold hvis ikke du er i stand til at turde gå efter dine drømme og sige dine ønsker højt, ja, endda tillade dig selv at mærke dem.

Kom videre
Jeg har modtaget undervisning i behandling af narcissisme og hjælp til pårørende bl.a. gennem kurser hos Wendy Behary, psykolog i New York. Jeg tilbyder derfor terapi til pårørende og eller personer med en narcissisme problematik. Du kan læse mere om Wendy Behary her : https://disarmingthenarcissist.com/about-wendy-behary/

Til alle som ønsker at læse videre om narcissisme vil jeg anbefale Disarmening the Narcissist af Wendy Behary, og Rethinking Narcissim af Dr. Craig Malkin. Eller på dansk Narcissisme det dårlige – og overraskende gode ved at føle sig helt speciel af Dr. Craig Malkin

Selvtest
Link til selvtest af hvor du befinder dig på det narcissistiske spektrum: https://www.drcraigmalkin.com/#narcissismtest

Kognitiv terapi er en evidensbaseret terapiform som har vist sig yderst effektiv til behandling af angst og depressions tilstande, men den egner sig også til behandling af andre problemer bl.a. Problemer med misbrug af rusmidler, arbejdsrelateret stress, mm.

Terapien vil tage udgangspunkt i din aktuelle situation, altså de problemer du oplever i dit liv her og nu. I modsætning til psykodynamisk terapi, er der ikke samme fokus på dine tidlige barndomsoplevelser, det betyder, at fokus er på de oplevelser du har i dit nuværende liv. Kognitiv terapi hjælper dig til at se sammenhængen mellem de ting du oplever, din fortolkning af det du oplever og hvordan det hænger sammen med dine følelser og det du vælger at gøre i en given situation. Vi fokuserer på, hvad du tænker om dig selv og de vanskeligheder du oplever. Over tid hjælper terapien dig til at ændre de tankemønstre som forvolder problemer i dit liv. Dette ved at hjælpe dig til at finde alternative tanker og udvikle rationelle handlinger at reagere ud fra i stedet for at være styret af automatiske reaktioner.

Kognitiv terapi er en korttidsterapi, det vil sige at et forløb som regel strækker sig over ca. 3 mdr. med ugentlige samtaler. Det kan dog variere alt efter din problemstilling, det vil vi sammen planlægge i starten af forløbet og løbende evaluere. De første sessioner bruges til, at du giver mig indsigt i de problemer du søger hjælp til. Vi sætter sammen nogle mål, som er baseret på det du ønsker at opnå. Jeg vil gennem terapien hjælpe og støtte dig frem mod de mål. Nogle af de ting der indgår i den kognitive terapi, er det vi kalder psykoedukation, som betyder, at jeg underviser dig i sammenhængen mellem den situation du står i, det du tænker, dine følelser og den handling du vælger at foretage. Psykoedukation er gavnlig fordi du får viden og indsigt i hvordan du kan løse dit problem. Der kan også indgå ”hjemmearbejde” altså mindre opgaver som du arbejder med uden for terapilokalet. Disse opgaver er ofte baseret på observation af tanker og følelser samt hvordan du vælger at reagere. Opgaverne hjælper dig med at blive mere bevidst om dine reaktionsmønstre. Vi vil fra gang til gang tage udgangspunkt i hvilke tanker og forestillinger der udløser negative reaktioner. Jeg vil hjælpe dig med at finde alternative fortolkninger som har en mere gavnlig effekt og hjælper dig til at nå frem mod dit mål. Vi vil også fokusere på dine positive sider og de styrker du måske ikke selv ser klart. Det er vigtigt at du afprøver de nye måder at tænke på i dagligdags situationer og det er her ”hjemmearbejdet” får sin plads. Oplægget til næste session tager udspring i hvad du har oplevet og erfaret i mellem tiden. Gradvist vil du opleve at du kan mestre situationer du tidligere har oplevet som vanskelige. Effekten af terapien afhænger som udgangspunkt af den indsats du selv lægger i. Ved svære depressioner og angst tilstande kan det være gavnligt at kombinere terapien med antidepressiv medicin som du skal tale med din læge om. Jeg vil hjælpe dig med at afklare hvad der kunne være bedst for dig, men det er din læge som tager endelig afgørelse omkring medicin.