Author: Dianna

Kærnen i dette schema er en overbevisning om at mennesker, inkl. en selv fortjener straf ved fejltagelser. Personen fremtræder som moraliserende og intolerant.

Personen har svært ved at tilgive fejltrin, både hos sig selv og andre. Der er ingen undtagelser for reglen og personen fremviser en uvillighed til at se på formildende omstændigheder. Personen føler ikke empati for den som har fejlet, i forhold til deres egen opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Tilgivelse tillades ikke uden straf og der er ingen nåde.

Dette schema opdages ved den straffende, bebrejdende tone personen taler i, når andre har lavet en fejl, eller opfører sig forkert i deres øjne. Det lyder som en moraliserende og autoritær forælder der taler nedgørende og bebrejdende om en anden persons opførsel. Den underliggende tone i personens stemme kræver en form for afstraffelse af de fejl andre begår. Der er ingen blødhed og medfølelse. Der er en tendens til at staffen som personen ønsker at udøve, er for alvorlig i forhold til situationen og de omkringliggende forhold.

Det straffende schema kan optræde sammen med andre schemaer, særligt ufravigelige normer og defekt/forkert. Ofte ses dette schema hos personer med borderline, de føler sig forkerte og straffer sig selv for at føle sig forkerte og den smerte det indebærer, f.eks. ved at sulte sig selv, råbe ad sig selv, skære i sig selv, eller på andre måder udføre en straf overfor sig selv. Den narcissistiske person kan have det straffende, særstatus schemaet og de ufravigelige normer samtidig, de føler sig berettiget til at dømme og eksekvere straf over andre uden medfølelse og empati for den der har fejlet.

Mål for behandlingen
Det fundamentale mål for behandlingen er at hjælpe personen med at være mindre straffende og mere tilgivende, både overfor dem selv og andre. Personen arbejder på at opbygge empati og tilgivelse og se mennesker som de er, med alle deres fejl og uperfektheder. Målet er at hjælpe personen til at tage formildende omstændigheder i betragtning og reagere afbalanceret i forhold til situationen. Målet er at hjælpe personen til at se, at straf skader mere end det gavner, en assertiv og empatisk tilgang hjælper andre til at forstå vigtigheden af ens behov så de bedre kan imødekomme. Kan andre ikke imødekomme eller kommer de til at fejle er straf ikke metoden der giver de bedste resultater.

Personer domineret af schemaet ufravigelige normer fremstår som perfektionistiske og drevet indefra. De tror på, at de konstant må stræbe efter at leve op til ekstremt høje standarder. De ufravigelige normer er indre styret, som et ideal personen konstant stræber efter. De lever op til normerne, fordi de føler, at det er hvad der er forventet, det er hvad man ”bør” gøre. Det er ikke for at få anerkendelse, selvom det kan være en bonus. Personen med ufravigelige normer ville tilstræbe at efterleve normerne, selvom der ikke var andre der lagde mærke til det.

Ofte føler personen sig presset. Det føles ikke som en mulighed at afvige fra normen, presset er ubarmhjertigt, idet det er umuligt at leve op til det perfekte. Personen er kontant presset til at prøve hårdere for at imødekomme idealet. Under overfladen oplever personen en angst for at fejle eller falde igennem, det vil sige ikke nå idealet 100 %.

Tidspres er et udpræget problem for den med ufravigelige normer, der er så meget at gøre og så lidt tid. Personen bliver irriteret og kritisk, idet de oplever, at det er svært både for dem selv, men også for andre, at imødekomme normerne. Man kan sige at personen er hyper kritisk, både overfor sig selv og dem omkring dem. Der er fokus på effektivitet, tidsbesparelse, planlægning, organisering, korrekt opførsel mm. Det kan være svært at leve sammen med en der har schemaet ufravigelige normer, ingenting er nogensinde godt nok.

De ufravigelige normer kan præge forskellige områder af personen liv. Det kan være arbejde f.eks. arbejdsnarkomaner, eller skole og uddannelse, udseende, hjemmet, sport, etik eller overholdelse af regler mm. Personen lægger overdreven opmærksomhed på detaljen og undervurderer, hvor meget bedre deres performance er, i forhold til det der er normalt inden for området. Rigide regler dominerer personens liv f.eks. urealistisk høj etik, kulturelle eller religiøse standarder.  Det er alt eller intet, enten lever man op til normen eller også fejler man, det er altid et forsøg på at gøre mere og yde bedre. Personen tillader ikke sig selv at nyde egen succes, fordi et nyt mål ligger forude. Selv ser personer med dette schema ikke deres standarder som perfektionistiske, de ser det som det der er normalt og forventet.

For at der kan være tale om, at ufravigelige normer er et maladaptivt schema, må personen i signifikant grad lide under det. F.eks. ved at personen mangler glæde i sit liv, har sundhedsproblemer med stress eller fysiske symptomer, lavt selvværd, eller utilfredsstillende relationer intimt eller på jobbet.

Mål for behandlingen
Målet med behandlingen af schemaet ufravigelige normer består i at forstå dets ophav. Hvor har personen lært disse normer. Dette for at sætte de indlærte normer i perspektiv med det personen egentlig selv ønsker at have i sit liv i dag. Vi kommer til at arbejde med at reducere normerne og det hyper kritiske, så der kommer mere balance i livet. Det kan være at opnå mindre, og yde mindre perfekt i forskellige områder af livet. Formålet er at få mere leg og glæde ind i livet, uden at føle at man spilder tid og føler sig skyldig over det. Personen lærer at tage sig tid til at forbinde sig følelsesmæssigt til dem der betyder noget for dem. De lærer at tillade det uperfekte, samtidig med at de stadig ser det værdifulde. Vi arbejder med at reducere kritik og krav over for sig selv og dem man holder af, og i stedet være mere accepterende overfor menneskelige fejl og mindre rigide omkring regler.

Personer domineret af schemaet følelsesmæssig hæmning, fremstår som følelsesmæssigt lukkede og er overdrevet hæmmede når det kommer til at tale om og udtrykke egne følelser.

Personen fremstår følelsesmæssigt flad fremfor udtryksfuld, og kontrolleret fremfor spontan. De tilbageholder udtryk for varme, omsorg og tilbageholder aggressive drifter. De værdsætter menneskelige interaktioner præget af selvkontrol frem for intimitet og frygter at miste selvkontrollen hvis de slipper følelserne løs. Dybest set frygter de at blive overvældet af skam, eller undergå en skrækkelig konsekvens, såsom straf eller blive afvist eller forladt. Ofte kontrollerer og hæmmer personen også signifikante andre (børn, partner) i at udtrykke positive eller aggressive følelser, specielt hvis følelserne er intense.

Personen hæmmer følelser, hvor det ville være sundere at give udtryk for dem. Alle børn fødes med en sund og spontan barnemode, og vi lærer alle at tæmme vores følelser og impulser med henblik på at kunne respektere andre menneskers rettigheder. Dog er personer domineret af følelsesmæssig hæmning gået for langt. De har hæmmet deres naturlige spontane barnemode i sådan en grad at de har glemt hvordan det er at være naturlig og legende.

De mest almindelige områder hvor personen er overkontrolleret inkluderer:

• At hæmme vrede og aggression.
• Hæmme positive følelser som glæde, kærlighed, seksuel spænding.
• Overdreven overholdelse af rutiner eller ritualer.
• Svært for personen at udtrykke sårbarhed eller kommunikere egne følelser fuldt ud.
• Overdrevet vægt på rationalitet, mens der ses bort fra de følelsesmæssige behov.

Ofte møder personer med dette schema de diagnostiske kriterier for obsessive-compulsive personality disorder, specielt hvis personen også har schemaet ufravigelige normer. De to schemaer til sammen vil imødekomme og inkludere næsten alle kriterierne for OCD.

Schemaet følelsesmæssig hæmning har ofte rod i en barndom, hvor forældre eller andre autoritetsfigurer har skammet barnet ud, hvis det spontant har givet udtryk for følelser. Man kan sige at der også er tale om et kulturelt schema, idet nogle kulturer lægger stor vægt på følelsesmæssig kontrol, har du f.eks. hørt joken ”så var der den skandinaviske mand der elskede sin kone så højt, at han var lige ved at sige det til hende”. Schemaet kan leve i generationer, hvor den underliggende opfattelse er at det er dårligt at vise følelser, at tale om dem eller handle impulsivt på dem, hvorimod det er godt at holde følelser for sig selv. Da personer med dette schema ofte tilbageholder følelser og er overdrevet selvkontrollerende kan de fremstå fjerne eller fjendtlige.

I romantiske relationer finder den følelsesmæssigt hæmmede person ofte sammen med en partner, der er følelsesfuld og impulsiv. Måske som en måde at komme i kontakt med den del af dem selv, som er hæmmede. Men det ses ofte, at denne parkonstellation polariseres yderligere med tiden, nogle gange med det udfald, at der udvikles en fjendtlighed overfor de kvaliteter der først var tiltrækkende ved partneren. Den følelsesfulde partner håner eller nedgør den hæmmede og den hæmmede partner ringeagter intensiteten hos den følelsesfulde.

Mål for behandlingen
Det primære mål for behandlingen er at hjælpe personen med at blive mere følelsesmæssigt ekspressiv og spontan. Behandlingen sigter mod at hjælpe personen til at udtrykke følelser på passende vis, i forhold til den situation, de på et givent tidspunkt befinder sig i. Personen lærer at udtrykke vrede og aggression på passende vis, og engagere sig i flere aktiviteter der har til formål at have det sjovt, eller tale om følelser og udtrykke dem. De lærer at værdsætte følelser i samme grad, som de værdsætter det rationelle og stopper med at kontrollere andre, ved at ydmyge følelsesmæssige udtryk. Målet for behandlingen er, at personen ikke længere skammer sig over sine egne følelser, i stedet for at hæmme dem, giver de både sig selv og andre tilladelse til at føle og udtrykke følelser mere ekspressivt.

Når schemaet Pessimisme og bekymring er dominerende, undertrykker personen ofte spontane følelser og impulser. Nogle stræber efter at møde indre normer og regler, der omhandler, hvordan man kan yde optimalt i en given situation. Det bliver som regel på bekostning af glæde og det at give et autentisk udtryk for sig selv, slappe af, skabe tætte relationer og et godt helbred.

Barndommen kan have været præget af strenghed, undertrykkelse og disciplin, fremfor leg og det at give spontant udtryk for sig selv. Selvkontrol og selv fornægtelse har domineret over spontanitet. Børn blev ikke opmuntret til at lege og forfølge glæde, de lærte i stedet at være vagtsomme overfor mulige negative hændelser og måske se livet i et lidt dystert skær. Typisk kan denne vagtsomhed have sin oprindelse i en forældre figur, der havde tendens til at være på vagt, eller overbekymre sig om negative ting. Barnet har gennem rolle indlæring fra denne forælder lært, at hvis ikke de er på vagt og forsigtige kan der ske negative ting.

Negativitet og pessimisme er et gennemtrængende livslangt fokus på negative aspekter ved livet (smerte, sygdom, død, tab, bedrag, skuffelse, konflikt, bekymringer om fremtid mm.), positive aspekter ved livet minimeres og forsvinder i baggrunden. Personen har en forventning om, at alt kan eller vil gå galt, på arbejde, finansielt, eller i relationer. De har en iboende frygt for at lave fejl, der kan lede til et finansielt kollaps, tab, ydmygelse, eller at blive fanget i en dårlig situation. Fordi personen med pessimisme schemaet overdriver potentielle negative udfald ved livet, er de ofte karakteriseret ved at være bekymrede, betænkelige, overvagtsomme, klagende eller ubeslutsomme. De kan være plaget af ruminering/vedvarende bekymringer, om de gør det rigtige i en situation, for at forhindre noget negativt i at ske. Man kan sige at grundtilstanden er ængstelig/angst.
Typiske føler personen kronisk anspændthed, angst, bekymrer sig og adfærden er klagende eller præget af ubeslutsomhed. Glasset er altid halvt tomt uanset hvilken beslutning personen tager.

Mål for behandlingen
At få personen til at se fremtiden mere objektivt og positivt. Forskning viser at det er sundt at se fremtiden i et illusorisk skær, altså lidt mere positivt, end en helt realistiske tankegang. Man får det ikke bedre af at forestille sig det værste, hvis det værste sker, så har der ikke været nogen glæde overhovedet. Selvom det er sundt at være positivt indstillet og håbe på det bedste, er det vigtigt at hjælpe personen med at være i trit med realiteten, så man ikke udsætter sig selv for unødige skuffelser eller direkte farefuld opførsel. En sund frygt beskytter, men hæmmer ikke livet i at udfoldes. Hvis personen undlader at være positivt indstillet på grund af frygt for skuffelse, så undersøges det hvad det er for en skuffelse der har givet dette indtryk hos personen tidligere i livet. Måske mangler personen at sørge over et tab, eller få den rette støtte og omsorg til at komme videre. Målet er ikke total optimisme og at leve bekymringsfrit, men at opbygge en moderat positivisme fremfor stærk negativitet og bekymring.
Tegn på bedring er at personen bekymrer sig mindre, har et mere positivt fremsyn og stopper med at forudsige negative ting og ruminere over fremtiden. Personen begynder at have en holdning til at det skal nok gå, jeg kan godt slippe grebet lidt. De prøver ikke desperat at undgå fejltagelser, de gør en fornuftig indsats for at undgå fejltagelser og fokuserer mere på at tilfredsstille emotionelle behov og følge deres naturlige tilskyndelser.

Mennesker med det anerkendelsessøgende schema lægger overdrevet vægt på at opnå godkendelse og anerkendelse fra andre mennesker på bekostning af at få egne følelsesmæssige kærnebehov opfyldt og udtrykke deres naturlige inklinationer. Fordi de vanemæssigt fokuserer på andres reaktioner frem for deres egne reaktioner, fejler de i at udvikle en stabil indre styret fornemmelse for sig selv.

Man skelner mellem to undertyper:

• Den første type søger anerkendelse, de vil gerne have at alle skal kunne li dem, de vil gerne passe ind og blive accepteret.
• Den anden type søger godkendelse, de vil gerne have bifald og beundring. Den sidste er typisk mere narcissistisk.

Som regel placerer personer med anerkendelsessøgende schema mere end normal vægt på status, udseende, penge, eller præstationer som en måde at opnå beundring fra andre. Begge typer er fokuseret udad med henblik på at få anerkendelse og godkendelse, så de kan få det bedre med sig selv. Fornemmelsen for selvværd afhænger af reaktionerne fra andre, frem for deres egne værdier og naturlige inklinationer.
En kvinde udtalte ”Du ved hvordan det er, når du går på gaden og ser en smuk kvinde gå forbi, hun ser godt ud og det ser ud som om hele hendes liv bare er fint. Jeg har ofte tænkt, at hvis jeg skulle vælge, så vil jeg hellere se godt ud og se ud som om jeg har et fantastisk liv, end rent faktisk at have et”.Alice Miller (1975) skriver i bogen Prisoners of childhood om det at søge anerkendelse. Mange af de fortællinger hun fremstiller, er individer i den narcissistiske ende af dette schema. Som børn har de lært at stræbe efter godkendelse og anerkendelse, fordi det var hvad deres forældre opmuntrede dem til eller pressede dem til. Forældrene opnåede anerkendelse gennem børnene og børnene voksede sig mere og mere fremmede over for deres ægte selv og egne naturlige emotionelle behov og inklinationer.

Mange med dette schema har både mangel på varm kontakt og nærhed og det anerkendelses-søgende schema. Det sidst nævnte er ofte linket til det første med mangel på varm kontakt og nærhed. Men dog er mange med schemaet både omsorgsfulde og anerkendelsessøgende. I mange familier var forældrene meget børne orienterede og kærlige, men samtidig også meget optaget af hvordan de fremstår udadtil. Børn fra disse familier føler sig elskede men har ikke udviklet en stabil indre styret fornemmelse for sig selv. Fornemmelsen for sig selv er styret af andres respons. De har et underudviklet, eller falsk selv ikke et sandt selv. Narcissister er i den ekstreme ende af dette schema, men der er mange mildere former, hvor personen er mere psykologisk sund men dog stadig hengivet til at søge anerkendelse og accept på bekostning af at give et ægte udtryk for sig selv. Typisk adfærd inkluderer det at være medgørlig og please andre for at få accept eller godkendelse. Nogle anerkendelsessøgende placerer sig i en underdanig rolle for at få anerkendelse. Andre kan føle sig underligt til mode omkring dem fordi de virker så ivrige efter at behage.
Typisk adfærd inkluderer også at lægge betydelig vægt på udseende, penge, status, præstationer og succes for at få anerkendelse fra andre. De kan fiske efter komplimenter eller fremstå indbildske og prale af hvad de har opnået. Alternativt kan det være på en finere måde at personen skjult manipulerer samtalen over på de områder, hvor de kan referere til det de er stolte af. Schemaet anerkendelsessøgende er forskellig fra andre schemaer der også kan resultere i anerkendelsessøgende adfærd. Når en person fremviser anerkendelsessøgende adfærd, er det motivationen bag, der bestemmer om det er dette eller et andet schema der bestemmer adfærden. F.eks. adskiller det sig fra schemaet ufravigelige normer, idet adfærd hos personer med ufravigelige normer er bestemt af et indre krav om at møde bestemte normer og værdier, hvor det hos den anerkendelsessøgende afhænger af at opnå ekstern anerkendelse. Schemaet adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet underkastelse er frygt baseret og har til hensigt at undgå konsekvenser ved ikke at underlægge sig en anden vilje, hvor anerkendelses schemaet ikke er det. Personer med underkastelses schemaet som det primære kan opføre sig som om de søger anerkendelse, men de gør det fordi de er bange for konsekvenser, f.eks. at blive straffet eller forladt. Anerkendelses schemaet adskiller sig fra schemaet ofre sig, i det personen ikke gør ting for at hjælpe andre som opfattes som skrøbelige eller hjælpeløse. Schemaet adskiller sig også fra særret/særstatus schemaet, da den anerkendelsessøgende adfærd ikke er et forsøg på at få sig selv til at virke bedre eller mere overlegen end andre. Hvis personen opfører sig anerkendelsessøgende i et forsøg på at opnå magt, speciel behandling, eller kontrol så har de også særret/særstatus schemaet. Ofte er anerkendelses schemaet et forsøg på at overkompensere for en følelse af at være forket, mangle nærhed og varm kontakt eller social isolation. Der findes både sunde og maladaptive (usunde) udtryk for schemaet anerkendelsessøgende. Det er almindeligt, at succesfulde mennesker har schemaet. Mange er dygtige til at fornemme hvad der vil give dem anerkendelse og accept, og de kan tilpasse deres adfærd som en kamæleon for at indynde sig eller imponere andre mennesker.

Mål for behandlingen
Helt basalt handler det om at personen lærer at de har et sandt autentisk selv som er forskelligt fra deres anerkendelsessøgende falske selv. De har brugt hele deres liv på at undertrykke deres følelser og inklinationer for at opnå anerkendelse og accept fra andre. Fordi det sande selv er blevet undertrykt, er de basale behov ikke blevet mødt. Hvis vi sammenligner det at være sand mod sig selv, med det at opnå andres anerkendelse, er det sidste kun en overfladisk og kortvarig tilfredsstillelse. Grundantagelsen er at mennesker opnår mest tilfredshed og glæde ved livet når de udtrykker autentiske følelser og handler i overensstemmelse med deres naturlige inklinationer. De fleste personer med dette schema ved ikke hvad det betyder at være autentisk. De kender ikke deres egne naturlige inklinationer og hvordan de skal handle efter dem. Målet for behandlingen er få hjælp til at fokusere mindre på at opnå andres anerkendelse og accept og mere på hvem du selv er og hvad du værdsætter ud fra egne værdier.

Personer med “ofre sig” schemaet er ofte overempatiske, de opfatter meget hurtigt lidelse hos andre.

Modsat schemaet underkastelse oplever personen at alt det de gør for at hjælpe, er frivilligt. De gør, hvad de mener er rigtigt. De hjælper for at undgå at andre føler smerte og for at undgå skyldfølelse eller egoisme. Det kan også være for at bevare forbindelsen til en de opfatter som svagere ”needy”. De kan virke overansvarlige og med et højst empatisk temperament.
Fysiske symptomer er almindelige det kan f.eks. være – hovedpiner, fordøjelsesproblemer, kroniske smerter, eller udpræget træthed. De fysiske symptomer kan være resultat af stress, fordi personen giver så meget af sig selv, men modtager kun lidt. Dog kan fysiske symptomer også være en måde at give sig selv lov til at modtage omsorg fra andre.
Når en person har schemaet “ofre sig”, kan der ligge en mangel på nærhed og kærlig kontakt under. Det kan give problemer i nære relationer og parforhold. f.eks.

1. Ikke fortælle sin partner hvad man har brug for og samtidig føle skuffelse over at egne behov ikke bliver mødt af partneren
2. Fortæller ikke partner om følelser og oplevelser der har påvirket en i løbet af dagen. Men går med en skuffelse over ikke at føle sig forstået af partneren
3. Tillader ikke sig selv at være sårbar, så partneren kan give beskyttelse eller guide
4. Føler sig frarøvet (mangler og savner omsorg, varme og nærhed) men siger ikke noget, bærer i stedet nag i det skjulte
5. Bliver vred og krævende
6. Anklager konstant partneren for ikke at være omsorgsfuld nok
7. Bliver distanceret og fjern – trækker sig følelsesmæssigt tilbage

Mål for behandlingen
Målene for behandlingen centrerer sig om at hjælpe personen med at forstå på et dybt følelsesmæssigt plan, at alle har lige ret til at få behov mødt. Det er vigtigt at personen begynder at mærke egne naturlige behov og lærer at udtrykke dem ansvarligt til omgivelserne. Personener der ofrer sig har som regel blokeret for at mærke egne behov, de opfatter ikke egne behov bevidst. Her hjælpes personen til at blive bevidst om egne behov, også dem der tidligere ikke er blevet mødt. Alle har samme ret til at få deres behov mødt.
Konsekvenserne ved at ofre sig, har ofte en høj pris i form af vrede, nag, depressioner, smerter, stress, mm. Personen hjælpes til at se omkostningerne ved at ofre sig og i stedet turde sige fra, eller bede mere direkte og ansvarligt om det de har brug for. Et andet vigtigt mål er at sænke personens overansvarlighed. De overvurderer ofte andres sårbarhed. Som regel er andre sjældent så sårbare og skrøbelige som personen tror. Derfor arbejdes der kognitivt på at slippe vurderinger af andre som svage og skrøbelige.  I stedet fokuseres der på at mærke egne behov og lade andre imødekomme ens behov, f.eks. ved at spørge mere direkte efter det man har brug for og ønsker sig. Det indebærer at personen tillader sig selv at være sårbar og vise det til sine nærmeste og tillader at andre passer på dem og imødekommer deres behov.

Personer med schemaet underkastelse, opleves som overdrevent kompatible, de tilretter sig og er hypersensitive overfor at føle sig fanget. De kan føle sig mobbet/drillet, chikaneret og afmægtige. De oplever sig selv være i nåden af autoritets figurer eller systemer, hvor der ikke er nogen vej ud. Autoriteterne er stærkere og mere magtfulde og derfor må personen føje sig.

Frygt er kernen af dette schema. Et menneske med schemaet underkastelse frygter at blive afvist, bebrejdet eller at der kan ske noget dårligt, hvis de udtrykker deres behov og følelser. F.eks. kan de frygte, at hvis de siger deres mening eller udtrykker vigtigheden af egne behov, så kan de blive forladt, udsat for vrede, straf, afvisning eller kritik. Personen undertrykker derfor egne behov og følelser, ikke fordi de gør det af hensyn til andre, men fordi de føler sig nødsaget til det. De gør det af frygt for repressalier.
Schemaerne: Ofre sig, mangel på nærhed og kærlig kontakt, og ufravigelige normer, står i kontrast til dette selvom de på overfladen kan minde om underkastelse. De adskiller sig fra underkastelses schemaet, idet de har en internaliseret norm om at det ikke er i orden at udtrykke personlige følelser og behov. Der er ikke tale om den samme frygt og underkastelse. De føler det er dårligt at udtrykke følelser og behov og føler sig skyldige hvis de gør det. De føler sig ikke kontrolleret af andre, men at de har kontrollen indefra. Personer med underkastelses schemaet føler andre har kontrollen over dem. At de må bøje sig for autoritetsfiguren for at undgå noget ubehageligt.
Schemaet underkastelse leder ofte til undvigende adfærd, personer undviger situationer, hvor andre kan kontrollere dem, eller hvor de kan komme til at føle sig fanget. Nogle undviger romantiske forhold, fordi de oplever forhold som klaustrofobiske og omklamrende. Schemaet kan også lede til overkompensering såsom ulydighed, eller det at være i opposition. Rebelskhed er den mest almindelige form for overkompensering i underkastelses schemaet.
Årsagen til schemaets udvikling kan placeres inden for området beskadiget autonomi og selvudfoldelse i barndommen. Der har gennem opvæksten været fokus på tilretning til andres behov og ønsker fremfor egne, gerne fordi det har været forbundet med frygt for repressalier, afvisning eller kritik, hvis barnet har taget antag til at udtrykke egen mening og ønsker. I voksenlivet tillader personen andre at dominere dem fordi de føler sig tvunget til det for at undgå repressalier.
Der findes to former for underkastelse:
Underkastelse af behov – Personen undertrykker egne behov og ønsker og følger i stedet andres krav, ønsker og forventninger.Underkastelse af følelser – Personen undertrykker egne følelser specielt vrede, fordi de er bange for repressalier fra andre.

Schemaet involverer oplevelsen af, at ens egne behov og følelser ikke er lige så valide og vigtige for andre mennesker. Som regel leder schemaet til en akkumulering af vrede, resultatet kan være passivt/aggressiv opførsel, ukontrollerede vredes udbrud, psykosomatiske symptomer, tilbagetrækning af følelser, hvor personen lukker helt af for eget følelsesliv, udadreagerende adfærd såsom rebelskhed, oprør og eller misbrug af rusmidler.

Mål for behandlingen
En del af behandlingen vil være fokuseret på at personen lærer at mærke egne intentioner, behov og følelser, udtrykke dem men ikke mindst handle på dem. Derudover sigtes der på at forstå oprindelsen til schemaet, hvem eller hvilken situation var det personen befandt sig i dengang schemaet blev dannet.
Det basale mål for behandlingen er, at få personen til at se, at alle har ret til at have følelser og behov og alle har ret til at udtrykke sig på passende vis i forhold til en situation. Det er muligt at indgå i relationer og systemer uden at skulle give afkald på egne følelser og behov.
Generelt er den bedste måde at leve på, at kunne indgå i relationer og systemer og være i stand til at udtrykke behov og følelser på passende vis. Sunde personer vil ikke trække sig når andre udtrykker følelser og behov på passende vis. Mennesker som ikke imødekommer eller forstår, men i stedet gengælder eller opfører sig respektløst eller afvisende, er ikke gavnlige mennesker at være omkring. Personen opfordres til at søge relationer med mennesker og systemer der tillader at udtrykke normale følelser og behov og at trække sig fra dem der ikke tillader det.

Når schemaet “utilstrækkelig selvkontrol, selvdiciplin” er dominerende mangler personen som regel selvkontrol og kan have svært ved at tilbageholde følelser og impulser. Det kan være svært at udholde kedsomhed, eller tolerere frustration længe nok til at opnå langsigtede mål. Man kan sige at den umiddelbare tilfredsstillelse bare ikke kommer hurtigt nok.

Schemaet kan opfattes på et spektrum, hvor det i den ekstreme ende kan fremstå som dårligt opdragede børn. Personen opfører sig som et barn der ikke har lært at følge almene normer, personen har svært ved at tilbageholde følelser der kan resultere i udbrud på upassende vis. Eller kan ikke vedholde studie liv, udsætter og mislykkes, fordi det er svært for personen at udøve den selvdiciplin der skal til for at opnå kontrol med situationen.
I den mildere ende kommer schemaet til udtryk ved at personen forsøger at undgå ubehag f.eks.

• Smerte
• Konflikt
• Konfrontation
• Ansvarlighed
• Overanstrengelse

De undgår disse elementer i deres liv også selv om det er på bekostning af egen integritet. Typisk adfærd er

• Impulsivitet
• Distraktion = åndsfraværende uopmærksomhed
• Desorganisering = bringe i uorden
• Uvillighed til at blive i kedelige opgaver
• Intense følelsesudtryk f.eks. raserianfald – hysteri
• Vanemæssig forsinkelse
• Upålidelighed

Alle disse typer adfærd har til formål at få opfyldt kortsigtet tilfredsstillelse på bekostning af langsigtede mål. Afhængighed kan akkompagnere dette schema men ikke altid. Det at dulme med alkohol, stoffer eller andet kan være en måde at undgå at mærke kedsomhed eller undgå at tage ansvar for egen situation.
Schemaet gælder de personer som har svært ved at kontrollere eller disciplinere sig selv i forhold til en bred definition af opgaver, de kan ikke sætte grænser for sig selv og har problemer på mange livsområder med at kontrollere sig selv. Impulsiviteten styrer og er ikke bragt under normal kontrol. Impulsivitet er i sig selv en evne vi alle er født med, gennem vores familie og samfundet lærer barnet hvornår det er passende at kontrollere sin impulsivitet.
ADHD kan gøre det svært for barnet at opnå kontrol over sin impulsivitet. Er dette tilfældet er det vigtigt at få en udredning for ADHD eller ADD ved en psykiater.
Schemaet i sig selv opleves ikke som en følelse eller et savn. Modsætningen kan være schemaet defekt/forkert, hvor personen oplever sig selv som sådan, eller schemaet forladt angst for at miste, hvor angsten tager over. Schemaet opleves som uden for den enkeltes kontrol og uden følelser.
De fleste mennesker med dette schema vil gerne være mere selvdisciplinerede og have selvkontrol, men de kan ikke rigtig få det til at fungere, selvom de prøver og prøver.
Den positive side ved at have dette schema er, at personen kan være let, have sjov, og lege. Men når det er ude af balance, bliver schemaet destruktivt for personen selv.

Mål for behandlingen
Målet for behandlingen er at tilvejebringe den kærlige og faste guidning, som personen måske har manglet op gennem opvæksten. Det handler om at opbygge en sund voksen tilstand, der kan få impulsiviteten under kontrol, så personen kan nå mål på lang sigt. En del af behandlingen vil centrere sig om at hjælpe personen til at indse værdien af at opgive kortsigtede mål til fordel for langsigtede mål. Samt rationalisere over hvad der er normal sund impulskontrol i forskellige situationer. Deri ligger at opøve impulskontrol og planlægning af langsigtede mål.